lineal
En lineal er et tegneredskab til tegning af rette linjer. Se også konstruktion.
En lineal er et tegneredskab til tegning af rette linjer. Se også konstruktion.
lineal, mens 17-kanten kan. De klassiske problemers uløselighed med passer og lineal blev også vist i 1800-tallet. Beviserne benytter algebra, idet det vises, at de linjestykker, der kan konstrueres med passer og lineal ud fra givne linjestykker, har
Parallaktisk lineal, ptolemæisk lineal, triquetrum, astronomisk instrument til måling af vinkelhøjden over horisonten. Det bestod af en trekantkonstruktion og anvendtes fra den græske oldtid til renæssancen.
Ferdinand Lindemann (1852-1939), at π er transcendent (dvs. ikke-algebraisk), og da alle længder, som kan konstrueres med passer og lineal ud fra et enhedslinjestykke er algebraiske, vil det sige, at cirklens kvadratur er uløselig med passer og lineal.
lineal Oldtidens græske matematikere og filosoffer efterstræbte at konstruere geometriske figurer med passer og lineal. Eksempelvis lykkedes det de græske matematikere at konstruere den regulære femkant, og for Platon var en sådan konstruktion beviset for at figuren faktisk eksisterede. I
lineal og kunne blandt andet konstruere den regulære femkant. I 1796 beviste Gauss, at den regulære 17-kant kan konstrueres, og han fandt i 1801 det fuldstændige svar på, for hvilke \(n\) den regulære \(n\)-kant kan konstrueres med passer
lineal. Dette resultat og en generel undersøgelse af, hvilke regulære \(n\)-kanter man kan konstruere med passer og lineal, blev udgivet i 1801 i Gauss' talteoretiske hovedværk Disquisitiones Arithmeticae. Året efter benyttede han mindste kvadraters metode til en meget nøjagtig
lineal, også kan udføres med passer alene — bortset fra tegning af en ret linje. I Compendium Euclidis Curiosi (1673) benyttede han konstruktionsmidlerne passer med fast åbning og lineal efter inspiration af den italienske matematiker G.B. Benedetti (1530-90), der i
lineal og passer, ikke fordi de giver det bedste resultat, men kun pga. aksiomerne. Euklid sagde dog ikke selv noget om redskaber; hans geometri er en ren tankeverden, hvor linjer trækkes, og vinkler afsættes som af en usynlig "hjælpende hånd
lineal, så de danner knuder på en i forvejen vævet bund. Luven opstår, når linealen fjernes; de fremkomne løkker kan evt. klippes op, og luvhøjden bestemmes af stokkens bredde. Rya kan også fremstilles på en væv; teknikken er her den