limburger
Limburger, se limburgerost.
Limburger, se limburgerost.
Limburg erobret af Frankrig og sammen med andre områder omdannet til to departementer. Disse blev i 1815 til provinsen Limburg i kongeriget Nederlandene. Under den belgiske løsrivelse i 1830 overgik Limburg til Belgien, men ved den endelige fredsslutning i 1839 blev
Limburg præges landskabet af udløbere fra Ardennerne. Her findes Hollands højeste punkt, Vaalserberg, 322 m. I Limburg findes desuden frugtbare løssaflejringer. Kystsikring og landvinding Landskaberne i Det Lave Nederland og i de store floddale frem til den tyske grænse er
Limburg, provins i den belgiske region Flandern, 2422 km2, 783.900 indb. (2001). Hovedstaden er Hasselt. Landskabet Kempen, der domineres af sandjorde, strækker sig ind i det nordlige Limburg, mens Haspengouws svagt stigende plateau i den sydlige del er gammelt landbrugsland
Limburg an der Lahn, by ved floden Lahn i den tyske delstat Hessen 60 km nordvest for Frankfurt am Main; 33.400 indb. (2010). Den maleriske gamle by med talrige bindingsværkshuse har siden 1821 været katolsk bispesæde. Limburger Dom Sankt Georg
Limburg, provins i det sydøstlige Holland, 2153 km2 og 1.136.000 indb. (2005); hovedstaden er Maastricht. Floden Maas løber gennem provinsen. De nordlige, fladere landskaber rummer landbrug og gartneri samt industri. I de sydlige, højere bakkelandskaber var stenkulsbrydning tidligere (ca. 1900-75) vigtigt
Limburg og Vestflandern, er der sket en hastig udvikling siden 2. Verdenskrig. Efter middelalderens tilsanding af havnen i Brugge forblev Vestflandern længe et udkantsområde, hvor kun den mondæne badeby og færgehavn Oostende var aktiv. Nu er der i adskillige byer
Limburg; 122.400 indb. (2005). Byen ligger i et bakket landskab ved floden Maas og sydenden af Juliana-Kanaal. Beliggenheden og oplandet, der strækker sig ind i den belgiske provins Limburg, har gjort Maastricht til en betydelig handels- og industriby med
sidste gang i 1942 hos Justus Perthes i Gotha (deraf navnet), sidenhen hos forlaget C.A. Starke i Limburg. Den bedst kendte engelske er Burkes The Peerage and Baronetage (siden 1840). Også i Frankrig og Østrig udgives der fortsat regelmæssigt adelskalendere.
Limburg opstod i slutningen af 1100-t. en folkesproglig litteratur med Heinric van Veldeke (minnesang, høvisk epos). I grevskabet Flandern og hertugdømmet Brabrant udvikledes i 1200- og 1300-t. gennem kontakten med fransk kultur en rig litteratur med keltisk og