ligevægtskonstant
Ligevægtskonstant, se massevirkningsloven.
Ligevægtskonstant, se massevirkningsloven.
ligevægtskonstant, den såkaldte massevirkningskonstant. Kemiske reaktioners hastighed var blevet studeret allerede i 1850 af Ludwig Ferdinand Wilhelmy (1812-64) og i 1860 af M. Berthelot. Guldberg og Waages store fortjeneste var, at de indså, at kemisk ligevægt er en dynamisk
ligevægtskonstant, som udtrykker forholdet mellem koncentrationerne af de reagerende stoffer ved ligevægt og har en simpel relation til de indgående stoffers termodynamiske egenskaber. Andre resultater er den såkaldte faselov (J.W. Gibbs, 1876), der udtrykker, hvor mange faser af en blanding
ligevægtskonstant er et mål for ligevægtens beliggenhed. Hvis der foretages et indgreb i en kemisk ligevægt, fx ved at tilsætte yderligere mængder af et af de involverede stoffer, vil systemet søge at kompensere for indgrebet ved at forbruge mere af
solventmolekylerne H2O med kloridioner, og det blå kompleks [CoCl4]2- (tetraklorocobaltat(II)) dannes med liganderne i tetraedrisk koordination. Ligevægtskonstanten for reaktionen kaldes kompleksitetskonstanten. For labile komplekser dannes og brydes disse bindinger relativt hurtigt, mens processen er langsom hos robuste komplekser.
ligevægtskonstant, som kun afhænger af temperaturen, og ligningen er et specialtilfælde af massevirkningsloven for den mere generelle reaktionsligevægt: aA + bB ⇌ cC + dD Massevirkningsloven kan udledes kinetisk, dvs. ud fra betragtninger vedrørende reaktionshastigheder. En mere tilfredsstillende udledning baseres på termodynamiske betragtninger
ligevægtskonstanten (se massevirkningsloven) for ligevægten mellem det uopløste salt og den mættede opløsning, i hvilken saltet er spaltet (dissocieret) i ioner. Eksempelvis er for sølvbromid, AgBr, der i opløsning findes som ionerne Ag+ og Br-, opløselighedsproduktet lig med produktet [Ag