licentiatgrad
Licentiatgrad, se licentiat.
Licentiatgrad, se licentiat.
Licentiatgraden fik ingen betydning ved Det Filosofiske Fakultet, og den forsvandt fra de øvrige fakulteter i løbet af 1800-t. I 1955 blev licentiatgraden genindført i teologi og i 1969 indført ved de øvrige fakulteter som en almindelig universitetsgrad på
licentiatgrad genindført ved først de teologiske og i 1969 ved alle andre fakulteter og fag. I 1989 blev betegnelsen licentiat erstattet af det angelsaksisk inspirerede ph.d. som en konsekvens af, at grader i vore dage især har betydning som internationalt
licentiatgraden i 1764. Inspireret af Guillaume-François Rouelle (1703-70, professor i kemi i Paris) kastede han sig derefter over naturvidenskabelige studier. Vand blev på Lavoisiers tid betragtet som et element, der ved tilførsel af ild (længere tids kogning) kunne
licentiatgrad (ph.d). Det er dog ikke en beskyttet stillingsbetegnelse. Uddannelsen til cand.scient. indeholder en 1. del, en 2. del og et speciale og er normeret til fem år, bachelor til tre år (1. del med en overbygning). Biologer er som
seneste årtier været inde i en rivende udvikling med mange revisioner af uddannelsen til følge. Det første professorat ved Danmarks Farmaceutiske Højskole blev oprettet i 1936. I 1942 indførtes den farmaceutiske doktorgrad (dr.pharm.), i 1945 licentiatgraden (lic.pharm.). Se også farmaceut.
licentiatgrad, dvs. en videregående uddannelse med vægten lagt på selvstændig forskning. Den blev i 1988 døbt om til ph.d. (philosophiae doctor) i overensstemmelse med international sprogbrug. Læs mere i Den Store Danske Danske Universiteter (interesseorganisation) universitet universiteter (Danmark) Eksterne links
licentiatgrad og fra 1992 til en ph.d.-grad. Kandidatuddannelserne er traditionsrige uddannelser med den teologiske embedseksamen (cand.theol.) som den ældste fra 1629; dernæst følger den juridiske (cand.jur.) fra 1736 og den medicinske (cand.med.) fra 1788. Masteruddannelser først blev introduceret i
licentiatgraden og i 1836 doktorgraden for sine undersøgelser af hjernenerver hos mennesker og hvirveldyr. Bendz blev lærer i anatomi og fysiologi ved Den Kongelige Veterinærskole i 1837 og i 1848 professor samme sted. Han var en fortrinlig lærer, der med
Lic., licentiata, licentiatus, (af lat.), forkortelsen er ofte efterfulgt af forkortelse for det fag, hvori licentiatgraden er erhvervet (lic.agro., lic.theol. osv.; er opført på alfabetisk plads); jf. ph.d..