liberalistisk
Liberalistisk, (se liberalist), vedr. liberalisme.
Liberalistisk, (se liberalist), vedr. liberalisme.
liberalistiske værdier Inden for liberalisme sondres der ofte mellem liberale og liberalistiske elementer i tankesættet. Mens de liberale elementer omfatter humanistiske værdier som trosfrihed og ytringsfrihed, men også som hos Immanuel Kant og John Stuart Mill i bredere forstand holdninger
liberalistiske teorier og for udformningen af Den Amerikanske Uafhængighedserklæring 1776, der omtaler liv, ejendom og retten til at søge lykke som umistelige rettigheder. For Rousseau var mennesket af naturen godt og levede i naturtilstanden i frihed. Han måtte derfor vende
liberalistisk teori at minimere statens regulering af samfundet, mens marxistisk teori opfatter den borgerlige stat som det magtapparat, hvormed den herskende klasse kan styre samfundet og undertrykke de andre klasser. I moralfilosofi erstattes modsætningen mellem stat og samfund af modsætningen
liberalistiske Th. Madsen-Mygdal; hans program for kriseløsning var nedskæring af de offentlige udgifter, skattelettelser samt indgreb på arbejdsmarkedet. Trods økonomiske problemer gennemførtes der inden for både landbrug og industri en betydelig modernisering i disse år; bl.a. grundlagde Ford Motor
liberalistiske politik, som bl.a. omfattede privatiseringer, førte dog hverken til opsving eller til mindre arbejdsløshed. En universitetsreform måtte opgives efter studenteruro i november-december 1986. Mitterrands og Chiracs "samliv" (cohabitation) medførte ingen forfatningskrise, men fik præg af en duel med
liberalistiske overbevisning. Som en af sociologiens fædre udgav han i 1873 bogen The Study of Sociology, der opnåede stor udbredelse og regnes for en af de første sociologiske lærebøger i verden. Det var Spencer, der i 1864 formulerede det kendte
liberalistiske menneske- og magtopfattelse, især af John Locke, for hvem en begrænsning af magten i forhold til det enkelte individ var den afgørende målsætning. Målsætningen er knyttet til forestillingen om menneskets naturlige ret til frihed, en frihed, der kun begrænses
liberalistiske opfattelse skulle hovedmønten i sig selv have en pålydende værdi, der var identisk med metallets reelle værdi med fradrag af udmøntningsomkostningerne. Dette har stort set kun været tilfældet i Europa fra midten af 1800-t. indtil 1. Verdenskrig. Herefter
liberalistisk mønsterstat, hvor størsteparten af offentlige tilskud blev afskaffet: I den "newzealandske model" skulle alt fungere på det frie initiativs og de frie markedskræfters præmisser. I praksis har det dog skabt store sociale og økonomiske problemer. I 1997 fik New