letsmeltelige legeringer
Letsmeltelige legeringer, metallegeringer med lavt smeltepunkt, fx under ca. 250 °C. De indeholder ofte bismuth, bly, cadmium eller tin. Se legeringer.
Letsmeltelige legeringer, metallegeringer med lavt smeltepunkt, fx under ca. 250 °C. De indeholder ofte bismuth, bly, cadmium eller tin. Se legeringer.
Letsmeltelige legeringer Letsmeltelige legeringer er metallegeringer, der smelter ved lav temperatur. De er ofte eutektiske legeringer af to, tre eller flere metaller. Bismuth, bly, cadmium og tin er almindelige bestanddele af letsmeltelige legeringer; antimon, gallium, indium, kviksølv, sølv og zink
den tyske kemiker og apoteker Valentin Rose, 1736-71), legering med smeltepunkt ca. 98 °C, bestående af bly, tin og bismuth. Pga. sit lave smeltepunkt anvendes Roses metal bl.a. i sikringer til brandalarmer og sprinklersystemer. Se også legeringer (letsmeltelige legeringer).
Wood (1676-1730)), bismuthlegering med bly, tin og cadmium, som har smp. ca. 72 °C og størkner uden svind; patenteret i 1860. Anvendes i smeltesikringer og sprinklersystemer, til målfaste afstøbninger og som fyldmateriale ved rørbukning. Se også legeringer (letsmeltelige legeringer).
Darcets legering, (efter Jean Darcet), en bismuthholdig legering med smeltepunkt ca. 96 °C. Se letsmeltelige legeringer.
legeringer til specielle formål: køreledninger til eldrift, lejemetaller, loddemetaller og letsmeltelige legeringer. I sidstnævnte anvendelser udnyttes bl.a. cadmiums evne til at danne lavtsmeltende, eutektiske legeringer med mange andre metaller. Desuden anvendes cadmiumforbindelser som farvepigmenter (ofte gule), som stabilisatorer i plast
legeringer. Næst efter hvidblik går det største forbrug til loddetin; enten i form af blyholdige legeringer med tinindhold fra ca. 65% ned til nogle få procent eller som blyfri legeringer med antimon, sølv, kobber eller zink. I loddetin og andre letsmeltelige
legeringer med blandt andet bly, tin og cadmium, der smelter ved særlig lave temperaturer (se letsmeltelige legeringer), og som udnyttes til smeltesikringer, brandalarmer, lodning, af- og indstøbning ved lav temperatur. Bismuth er et af de få metaller, der udvider sig
letsmeltelige legeringer med meget lave smeltetemperaturer. Mange af disse legeringer udvider sig ved størkning, ligesom det rene metal. Smeltet gallium anvendes i højtemperaturtermometre (op til 1200 °C), hvor kviksølv ville fordampe, og til forsegling af glas. En gallium-aluminium-legering
legeringer med bismuth, cadmium, tin og/eller bly danner indium letsmeltelige metaller med fortræffelige loddeegenskaber, som også fugter glas og kan tjene til forsegling af glasbeholdere. Endvidere indgår indium i kontrolstænger til kernereaktorer og i bestrålingsmålere. Indiums egenskaber egenskaber Nummer 49 Atomtegn