leksikografisk
Leksikografisk betyder ‘som vedrører leksikografi’.
Leksikografisk betyder ‘som vedrører leksikografi’.
leksikografiske arbejder er hovedværket Politikens Synonymordbog (1957, 10. udg., 1991). Karkers brede kulturhistoriske viden fremgår af talrige artikler i Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder, hvis danske redaktør han var i årene 1958-1978. Læs mere i Den Store Danske Dansk
leksikografiske principper, idet citaterne bl.a. hentes i store digitale tekstkorpusser, elektronisk lagrede tekstsamlinger, hvorfra der kan uddrages oplysninger om ordenes betydning og typiske brug, som tidligere ordbøger ikke har haft mulighed for at belyse lige så systematisk. Den Danske Ordbog
leksikografiske værk. I slutningen af Zhou-dynastiet (ca. 1046-256 f.v.t.) begyndte man at udarbejde ordsamlinger til forklaring af den ældste kinesiske litteratur lige fra Zhou-dynastiets begyndelse. Disse blev noget senere samlet under titlen Er Ya. Man føjede ingen
leksikografisk forskning, både internationalt og i Danmark. Den internationale forskning finder bl.a. sted i EURALEX' regi, og forskning publiceres fx i International Journal of Lexicography. I Danmark findes foreningen Leksikografer i Danmark (LEDA). Der eksisterer også en nordisk forening for
leksikografiske værker som Det Franske Akademis ordbog og Samuel Johnsons engelske ordbog. Den komparative lingvistik Ca. 1800 opstod den egentlige historiske sprogvidenskab, som beskriver lovmæssighederne for sprogforandring, med navne som Franz Bopp, Rasmus Rask og brødrene Grimm. Stødet til dette
leksikografisk betegnelse for, at det ordnende princip er begreber i stedet for ord. Hvor de fleste ordbøger er semasiologisk ordnet og går fra enkeltord til begreber, ordnes en onomasiologisk ordbog, en såkaldt tesaurus, efter begrebsområder som "bevægelse" eller "følelse". Onomasiologi
(Dansk Biografisk Leksikon)
leksikografiske område. Han var fra 1928 medredaktør ved Blinkenberg og Thieles dansk-franske ordbog og blev 1937 sideordnet redaktør med A. Blinkenberg af de store dansk-franske og fransk-danske ordbøger. Sammen med denne blev H. således skaberen af det
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
leksikografisk opgave havde hun særdeles gode forudsætninger. Som filolog beherskede hun det almensproglige område og havde tidligt vist sin udprægede sproglige iagttagelsesevne, bl.a. i form af en række morfologiske og syntaktiske kommentarer til Baruëls franske grammatik. Men hendes evner strakte
(Dansk Biografisk Leksikon)
leksikografiske metode er af den største interesse. B. var fra 1928 knyttet til Stednavneudvalgets kontor, nu Institut for navneforskning i København og var ansat ved dette institut, fra 1953 som leder indtil han 1964 udnævntes til professor i dansk sprog