leksem
Et leksem er en abstrakt leksikalsk enhed, der ligger til grund for de forskellige former, et ord optræder i. Læs mere i Den Store Danske fonem leksikologi morfem ord
Et leksem er en abstrakt leksikalsk enhed, der ligger til grund for de forskellige former, et ord optræder i. Læs mere i Den Store Danske fonem leksikologi morfem ord
leksem, fx hund, der optræder i bøjningsformer som hunden, hunde osv. Det er leksemet, der er den grundlæggende enhed i ordbøger, se lemma, selvom man pr. konvention opfører ordene i en af de faktisk forekommende former, således som regel verber
Leksematik, (af gr. leksem + -atik), læren om leksemer.
leksemer indgår sammen med andre ord i forskellige typer leksikalske relationer, hvad både form og betydning angår. Formrelationer Formrelationer har man i forholdet mellem ord og det ord, de er afledt fra, fx kær — kærlig — kærlighed; her indgår ofte præfikser
leksem, fx læs-ning over for udfør-else. En karakteristisk type er rodafledning, hvor et substantiv afledes fra et verbum uden tilføjelse af suffiks, fx (et) køb og (et) tag af verberne købe og tage, eller afledning ved historisk beslægtede
leksem. Med betydningen forstadiet til et senere sprog spiller begrebet rod i komparativ lingvistik en central rolle som rekonstrueret fællesnævner i overleverede sprog, fx indoeur. *mūs for da. mus, lat. mūs og gr. mỹs mv.; undertiden markeres roden ved det
mv. er skilt fra, jf. stammen sur over for bøjningsformerne surt og sure; beslægtet med leksem. Stamme er imidlertid et relativt begreb; således har ordformen forsuringen stammen forsuring, som igen er afledt af stammen sur, der samtidig er ordets rod.