ledstilling
Ledstilling, se sætning.
Ledstilling, se sætning.
ledstilling, som er markeret ved placering af objekt (O) og verbal (V) i forhold til subjektet (S). Typisk klassificeres sprogene som SVO, SOV eller VSO; i enkelte sprog findes også OSV, OVS og VOS. Fransk Ledstilling: SVO (subjekt – verbal – objekt
Ledstilling I en gammeldansk sætning var ledstillingen ikke helt fast. Der var tendens til at sætte objekter og adverbialer foran det infinitte verbum, i helsætning fx tha mughæ mæn æi børn fra hænnæ takæ 'da kan man ikke tage børnene
ledstilling og forholdsord, siges på finsk med efterhængte kasusendelser. Kasussystemet er meget regelmæssigt. Der er egentlige 15 kasus, hvoraf nogle i praksis dog er ret sjældne. Der findes seks såkaldte lokalkasus, som inddeles efter, om noget befinder sig "inde i
Ledstilling: De fleste grammatiske funktioner udtrykkes i moderne engelsk med ledstilling eller grammatiske formord, dvs. betydningsafblegede småord som hjælpeverber og præpositioner. I en sætning som England gave Sweden Norway er det udelukkende ved hjælp af ordstilling, at modtageren forstår, at
ledstilling og andre sproglige konstruktioner; SVO-sprog, dvs. sprog med ledstillingen subjekt-verbal-objekt, har således tendens til foranstilling af et styrende led, fx udtrykt ved præpositioner, mens SOV-sprog, der har rækkefølgen subjekt-objekt-verbal, har tendens til efterstilling
ledstillingen subjekt—verbum—objekt (SVO). De tibeto-burmesiske derimod er agglutinerende, nogle er polysyllabiske og atonale, og bortset fra karensprogene har alle ledstillingen SOV. Ordforråd Indbyrdes forskelle skyldes især kontakt til andre sprog i området. En liste over 489 almindelige
ledstilling. I ergative sprog, hvor den basale diatese er passivlignende og har patienten som udgangspunkt, kan dette perspektiv vendes af diatesen "antipassiv", der adskiller sig fra aktiv ved at fremhæve agenten og marginalisere eller ligefrem undertrykke patienten. Nogle sprog, fx
ledstilling) i fremsættende (deklarative) sætninger er normalt subjekt-verbal-objekt (SVO), men SOV, hvis objektet er pronomen. I spørgende (interrogative) sætninger er rækkefølgen VSO. Ordstilling er dermed som i fransk. Udtale og skrift ligner skiftevis fransk og provençalsk/occitansk: Et
amerindsprog. Gennem værket Universals of Human Language, 1-4 (1978), hvor Greenberg var redaktør, har han inspireret forskningen i sproglige universaltræk, og han har bidraget til etableringen af den del af den moderne sprogtypologi, der tager sit udgangspunkt i ledstilling.