latinersejl
Latinersejl, trekantet sejl, hvis øverste lig er fæstnet til en skråtstillet rå. Latinersejlet formodes at være af arabisk oprindelse og brugtes især i Middelhavet og Det Indiske Ocean, siden også i Vesteuropa.
Latinersejl, trekantet sejl, hvis øverste lig er fæstnet til en skråtstillet rå. Latinersejlet formodes at være af arabisk oprindelse og brugtes især i Middelhavet og Det Indiske Ocean, siden også i Vesteuropa.
latinersejl Fornyelsen kom med islam, idet de arabere, der omkring 700 trængte frem i Middelhavsområdet, brugte et trekantet sejl, ført under en skråtstillet rå. Korsfarerne, der 400 år senere så disse sejl, kaldte dem latinersejl, en betegnelse, der blev hængende
latinersejl. Typen kendtes også i nordiske farvande, hvor den ofte benævnedes hulk, men den ville da være klinkbygget, i modsætning til middelhavsskibene, der som oftest var kravelbyggede. Christoffer Columbus' skib Santa Maria menes således at have været en karak. Skroget
latinersejl. Denne sejltype er råsejlet overlegent på flere punkter, idet det er lettere at håndtere og tillader skibet at gå tættere til vinden; det dannede da også basis for sejlenes videreudvikling til stag- og bomsejl. I Nordeuropa blev der i
sejlskibstype anvendt i Middelhavet, især i Barbareskstaterne. De er lange, slanke fiske- og lastfartøjer med to eller tre master med latinersejl, senere dog også med råsejl på den ene mast. De blev også brugt som sørøverskibe i 1600-1700-tallet.
mellem Østafrika og Indien. De fleste er en- eller tomastede og rigget med latinersejl, dvs. et trekantet sejl med overkanten fæstnet til en skråthængende rå, hvis forreste ende hænger lavest. Dhower bygges stadig på traditionel vis, dog nu med hjælpemotor.
latinersejl og en fok og med årer som hjælpefremdriftsmiddel. Skrogformen ligner meget chebecens og har en vis lighed med Middelhavets galejer. Feluken har lille dybgang og er dermed egnet til kystfart. Den formodes udviklet i de nordafrikanske kyststater og er
det meste af sejladsen til og fra Mellem- og Sydamerika samt Indien og Fjernøsten. Galeoner havde råsejl på de to forreste og latinersejl på de to agterste og mindre master. Skroget var højt med for- og agterkastel. Se også sejlskibe.
Hals, tov eller talje, der holder forreste ende af et latinersejls rå nede eller strækker forreste nederste hjørne af et underråsejl forefter især under bidevindssejlads. At ligge for styrbords halse vil sige at sejle bidevind med vinden styrbord ind.
latinersejl, som menes at være udviklet i Portugal i 1300-tallet og blev brugt til de store portugisiske opdagelsesrejser. Columbus' to ledsageskibe, Niña og Pinta, menes at have været karaveller. Skroget havde agterspejl og var slankt med lille dybgang. Klædningsplankerne