laterit
Laterit betegner stærkt forvitrede, dybtliggende lag i tropejorde, rige på jern(III)- og aluminiumoxihydroxider. I dag betegnes sådanne lag plintit.
Laterit betegner stærkt forvitrede, dybtliggende lag i tropejorde, rige på jern(III)- og aluminiumoxihydroxider. I dag betegnes sådanne lag plintit.
laterit. Jernoxihydroxiderne giver jordene deres rødlige og brunlige farver. Under basiske forhold vil jern- og aluminiumoxihydroxiderne være svagt negativt ladede og bidrage til jordens CEC-værdi, mens de under sure forhold vil være positivt ladede og kan binde nogle af
laterit, når de udsættes for udfældning af jernmineraler i overfladen. Størstedelen af den energi, der bruges til madlavning, skaffes fra brænde og trækul, og i mange områder er træforbruget større end træernes tilvækst. Dette kan også medføre erosionsproblemer og stedvis
er således relativt uforstyrrede, og flere gamle landskabsoverflader kan identificeres. Den langvarige forvitring har ført til dannelsen af en meget gammel og tyk forvitret jordbund, regolit, med de røde jorde laterit og bauxit. Læs mere i Den Store Danske Australien
laterit). Bjergarten har ofte pisolitisk struktur, dvs. den er sammensat af ærtestore, koncentrisk opbyggede kugler, der består af et eller flere af mineralerne gibbsit med ca. 65% aluminium og boehmit og diaspor, de to sidstnævnte med ca. 85 % aluminium. Typelokaliteten
laterit dannet ud fra ultramafiske bjergarter kan derfor indeholde flere procent Cr2O3 (eskolait). I lermineraler kan ligeledes findes høje koncentrationer af chrom. Chroms egenskaber egenskab Nummer 24 Atomtegn Cr Navn krom Relativ atommasse 51,996 Densitet 7,19 g/cm3 (20 °C
laterit-forekomster, der er opstået ved forvitring af ultramafiske magmabjergarter, hvor cobalt og nikkel er frigjort ved forvitringen af olivin. Teknisk fremstilling og anvendelse De vigtigste producentlande er Den Demokratiske Republik Congo, der dækker ca. 50 % af verdensproduktionen. Produktionen er
laterit op til 4000 g/t, i dybhavsler 6000 g/t og i båndede jernmalme op til 12,9 vægtpct. (129.000 g/t). Havvand indeholder 0,003 g/t; væsentlig højere indhold findes i iltfattige søer. Under aflejring adskilles mangan fra jern, fordi jern
bly, zink m.m. Sedimentære forekomster inddeles i mekaniske, fx tungsand (placers), og kemiske som fx båndet jernmalm (BIF), minettemalm, fosforit og stensalt. Residuale forekomster eller forvitringsdannelser er fx kaolin, bauxit og laterit. Metamorfe forekomster er fx grafit, asbest og talk.
laterit, stærkt forvitret, dybtliggende lag i tropejorde, rigt på jern(III)oxihydroxider. I naturlig, uforstyrret tilstand er materialet formbart, men hærdner ved indtørring og iltning og anvendes derfor som bygningssten. Ved erosion kan terrænet sænkes så meget, at plintitten kommer