landsoldat
Landsoldat er en ældre betegnelse for værnepligtig soldat, der var udskrevet til tjenesten og var hjemmehørende i landet, i modsætning til hvervede soldater, der oftest stammede fra udlandet.
Landsoldat er en ældre betegnelse for værnepligtig soldat, der var udskrevet til tjenesten og var hjemmehørende i landet, i modsætning til hvervede soldater, der oftest stammede fra udlandet.
Landsoldaten, monument af H.V. Bissen, udført 1850-51 og opstillet i bronze i Fredericia 1858. Som symbol på danskernes sejr i Treårskrigen 1848-51 er anvendt en realistisk figur fra krigens hverdag, og det betegnede et kunstnerisk nybrud.
Landsoldat Høit fra Træets grønne Top Sikken voldsom Trængsel og Alarm "Den tapre Landsoldat", der også kendes som "Dengang jeg drog afsted", er fra 1848, til musik af Emil Horneman. Sangen traf Treårskrigens nationale stemning præcist. Julesangene "Høit fra Træets
Landsoldaten (1850-58) i Fredericia er eksemplet par excellence på hans sene sammenføring af disse to oprindelig adskilte hovedlinjer i guldalderens billedhuggerkunst. Også Jens Adolf Jerichau havde sit udgangspunkt i Thorvaldsen, men klassicismens idealiserede formbehandling veg her i nogen grad
bastion der endnu ligger tilbage som et stort parkområde. I byen findes mange krigsmindesmærker, bl.a. H.V. Bissens Landsoldaten, til minde om de danske soldaters udfald mod slesvig-holstenske tropper 6. juli 1849. Endnu festligholder byen hvert år den 6. juli.
Landsoldaten i Fredericia (1850-58), der ligesom Istedløven (1859-60, opstillet i Flensborg 1862) er sat til minde om et slag i Treårskrigen. I statuerne af såvel Frederik 6. i Frederiksberg Have (1855-58) som Frederik 7. til hest foran
landsoldat og den lille hornblæser, formidlet af fortællinger, viser, skulpturer og billeder. Digtning og myte I digtningens verden kan den episke fortælling tage retning mod myten. Hvad den mundtlige tradition angår, er det muligt at skelne principielt mellem myte og
Landsoldaten (1850-1851) og Istedløven (1859-1860). Arkitekturens nationalromantik I Europa opstod ca. 1850 retninger inden for arkitekturen, som afviste den internationale historicisme og i stedet vendte sig mod håndværkertraditioner og den nationale baggrund. I den danske arkitektur dukkede nationale
soldater' fra ital. soldatesca 'krigsfolk'), ældre betegnelse for detachement af specialuddannede landsoldater, marinere, om bord på større orlogsskibe. Betegnelsen, der anvendtes i den danske flåde indtil midten af 1800-t., bruges nu mest nedsættende om en bande af udisciplinerede soldater.
(Trap Danmark)
Landsoldaten, men titlerne "Den Danske Landsoldat" eller "Den Tapre Landsoldat" bruges også. Bissen selv kaldte værket "Den Danske Landsoldat efter sejren". Man overvejede først, om mindesmærket skulle placeres ved den port, hvor udfaldet skete gennem – nær den senere byggede Nørreport