lampret
Lampret, (af galloromansk lampreda, lat. lampetra), ålelignende fisk, som lever af ådsler el. blod af fisk, som den suger sig fast til.
Lampret, (af galloromansk lampreda, lat. lampetra), ålelignende fisk, som lever af ådsler el. blod af fisk, som den suger sig fast til.
lampret. Den lever nedgravet i bunden af søer og vandløb. Den har ingen sugemund og lever af at filtrere plantedele og smådyr fra bundmaterialet. Dette stadium varer 2-5 år, hvorefter hørålen forvandler sig til den voksne form. Hos de
lampret, lungefisk og stør) forbliver rygstrengen det afstivende grundelement i det udvoksede dyr, hvor rygstrengen, omsluttet af en speciel bindevævsskede (chordaskeden), danner en cylindrisk, elastisk stav, hvortil der er hæftet tilbygninger af brusk, bl.a. neuralbuen til beskyttelse af rygmarven, som
(Trap Danmark)
lampret begynder i august og varer omkring seks måneder. I modsætning til både hav- og flodlampret bliver bæklampretterne i vandløbene hele livet igennem. Om foråret vandrer de dog ofte en smule opstrøms for at nå gydebankerne. Bæklampretten er meget sjælden
(Naturen i Danmark)
lampret, der har behov for fri passage. I større vandløb er antallet af arter langt højere, og i Danmarks længste vandløb, Gudenå, er der ved opstemningen ved Tangeværket behov for fri passage for mere end 20 fiskearter. I de danske
(Naturen i Danmark)
lampret (se også Rundmunde: lampretter og slimål) i vore farvande. Den kan blive op til 1 m lang, men normalt er den kun 60-75 cm, og kan veje 2,5 kg. Den har ofte en marmoreret farvetegning. Havlampretten angriber