lakaj
Lakaj er en stillingsbetegnelse, der tidligere blev benyttet ved det danske hof. I dag er benævnelsen ikke længere i brug. Lakaj dækker over en tjener i uniform med arbejdsopgaver, der i høj grad svarer til, hvad livrister og løbere i
Lakaj er en stillingsbetegnelse, der tidligere blev benyttet ved det danske hof. I dag er benævnelsen ikke længere i brug. Lakaj dækker over en tjener i uniform med arbejdsopgaver, der i høj grad svarer til, hvad livrister og løbere i
Skaanlund, 1657-1729, dansk lakaj, der 1680-88 var i Christian 5.s uægte søn Christian Gyldenløves (1674-1703) tjeneste. Hans optegnelser, Gyldenløves Lakaj (nedskrevet i årene efter 1701, udgivet 1912), er et værdifuldt historisk kildeskrift til belysning af datidens hofliv.
barske kvægdrivere under sin ledelse, og som tak fik de i 1605 adelsrettigheder samt området Hajdúság i NØ-Ungarn. Betegnelsen hajdú er senere brugt om visse grupper af tjenere og lakajer med farverige uniformer i tjeneste hos adelen og statsmyndighederne.
lakajer. Kareter har gennem historie været anvendt af adelen og de europæiske kongehuse. Karetens udformning og udsmykning har fulgt tidernes skiftende stilarter. I barokken var kareterne store og tunge med en overdådig udsmykning i billedskærerarbejde, mens rokokotidens var lettere i
lakajer". Imens råbte rødgardisterne slagord fra Maos Lille Røde, som de også viftede med i luften. Maos Lille Røde Maos Lille Røde er en citatsamling i rød indbinding med citater af Mao fra 1920'erne og frem til 1950'erne
lakajer, arbejds- og staldfolk såvel som tjenere i herskabshuse. Dragten består af frakke (kjol), knæbukser, hat, strømper og sko. Livréfarver har siden middelalderen oftest været familiens heraldiske farver. Det engelske kongehus' livréfarver er Stuarternes, guld og skarlagensrød. De franske kongers
lakaj på herregården til taknemmelig degn hos et pietistisk herskab. En anden variant har man i Sildig Opvaagnen (1828), hvor en selvretfærdig præst vil forklare sin vens selvmord ved at redegøre for hans kones uhyrlige, ja direkte horeagtige forhold til
(Dansk Biografisk Leksikon)
lakaj, sorenskriver. Født i Lund, begravet 24.7.1729 på Follo (Orkdal, Sør-Trøndelag fylke). S. der åbenbart tog navn efter fødebyen og landsdelen, gik 1667–69 i Lunds latinskole, men havde derpå 1669–71 en dansk skolemester. Han tjente en tid
(Dansk Biografisk Leksikon)
lakaj hos prins Carl og kom hjem 1699, men da han 1701 i et slagsmål havde ihjelstukket en anden lakaj flygtede han, ramt af en dødsdom, til udlandet. Efter en tid at have været løjtnant, dernæst regimentsskriver ved de danske
(Dansk Biografisk Leksikon)
Lakajen M. Skaanlund, som 1678 lærte H. at kende i Nijmegen, fik siden opsporet at han "maatte forlade Kongens Riger og Lande formedelst hans Omgang med Marie Grubbe", hans konesøster og den norske statholder U. F. Gyldenløves hustru. Den udførlige