lagmand
Lagmand er en lovkyndig mand, der indtil midten af 1200-tal var knyttet til tingene i de nordiske lande med den opgave at foredrage loven for folket og afgive udtalelser i konkrete sager om, hvad der var ret. Herudover var
Lagmand er en lovkyndig mand, der indtil midten af 1200-tal var knyttet til tingene i de nordiske lande med den opgave at foredrage loven for folket og afgive udtalelser i konkrete sager om, hvad der var ret. Herudover var
lagmanden), der var kongeligt udnævnt ligesom sysselmændene. I 1152 var Nidaros (Trondheim) blevet ærkebispesæde for Norge, og frem til ca. 1540 var Færøerne et bispedømme under Nidaros, selvom det i perioder var sjældent, at de udnævnte bisper faktisk befandt sig
lagmand, direktør for Færøernes Realkreditinstitut 1981-85 og igen fra 1988; søn af Peter Mohr Dam. Dam blev akademiingeniør i 1964 og derefter ansat i firmaet Haldor Topsøe. I 1970 blev han valgt til Lagtinget og Landsstyret på Færøerne, og
sønnesøn, digteren Jens Christian Djurhuus, nedstammer flere af Færøernes betydningsfulde forfattere og politikere. Nævnes kan de to brødre og digtere J.H.O. og Hans Andreas Djurhuus, der var morbrødre til lagmand Hákun Djurhuus; desuden deres lidt fjernere slægtning lagmand Christian Djurhuus.
lagmand, som herefter udpeger Landsstyret på normalt syv medlemmer. Landsstyremændene behøver ikke at være medlem af Lagtinget. Lagtinget og lagmanden har tilsammen den lovgivende magt, mens Landsstyret varetager hjemmestyrets politiske og administrative funktioner. Den dømmende magt hører under Justitsministeriet og
var 2004-08 som lagmand leder af en landsstyrekoalition af Javnaðarflokkurin, Sambandsflokkurin og Fólkaflokkurin. Efter valget i 2008 måtte Jóannes Eidesgaard træde tilbage som lagmand, men han fortsatte som finansminister frem til 2011 i regeringen, ledet af Kaj Leo Johannesen.
lagmand. Jógvan Sundstein, der er statsautoriseret revisor, var 1970-94 medlem af Færøernes Lagting for Fólkaflokkurin. Han var lagmand 1989-91, hvorefter han 1991-93 var landsstyremand for finansielle, økonomiske og kommunale anliggender. I 2008 udgav han sine erindringer Frá
lagmand i Västgötaland i 1200-tallets begyndelse. I hvert fald fortæller en liste over samtlige lagmænd fra 1200-tallets midte, at Eskil ændrede loven. Den samme liste oplyser imidlertid også, at Folke, der var lagmand fra engang i begyndelsen af
foregå på dansk og ikke på færøsk; en ordning, der først ophævedes i 1938. Efter at Hjemmestyreloven var trådt i kraft, valgtes Andreas Samuelsen til hjemmestyrets første lagmand 1948-50. Han var sysselmand for Eysturoy 1910-41. Se også Færøerne.
lagmand i 1998-2004, hvor hans koalitionsregering fra begyndelsen førte en markant selvstændighedspolitik, men langvarige forhandlinger med den danske regering endte resultatløse i 2000. Fra 2005 til 2007 var han medlem af Folketinget. Læs mere i Den Store Danske Færøerne