labium
er inden for musik en skarp kant, som bryder luftstrømmen i en labialpibe.
er inden for musik en skarp kant, som bryder luftstrømmen i en labialpibe.
Labium, se læbe.
Labium fissum, (lat. labium læbe + fissum, af findere 'kløve', 'spalte'), inden for medicin læbespalte (hareskår); det samme som labium leporinum og lagochili.
Labium leporinum, (lat. labium læbe + lepus hare), inden for medicin d.s.s. labium fissum.
Bilabialer, (af lat. bi- og afledn. af labium 'læbe'), sproglyde, der dannes med over- og underlæben. I dansk er [p], [b] og [m] bilabialer.
labium; sidstnævnte vedhæng er sammenvokset i midtlinjen og fungerer som underlæbe. Fortil dækkes mundlemmerne af en uparret overlæbe, labrum. Mellem mundlemmerne danner det tungeformede hypopharynx gulvet i mundhulens forrum. Bag hypopharynx udmunder spytkirtlerne, hvis sekret indeholder fordøjelsesenzymer; hos de mere
Labia, pl. af labium.
Labial, (af lat. labialis 'vedr. læber', af labium 'læbe'), anatomisk betegnelse for noget, der har med læben at gøre eller er læbeformet.
labialis 'vedr. læber', af labium 'læbe'), sprogvidenskabelig fællesbetegnelse for lyde, som artikuleres med læberne. Der skelnes mellem bilabiale og labiodentale lyde. Enkelte sprog, fx det austronesiske sprog vao, har også linguolabiale lyde, som dannes med tungespidsen eller tungebladet mod overlæben.
Labialpibe, orgelpibe, hvori luftstrømmen brydes mod en skarp kant (labium).