løgfrø
Løgfrøen er en art af springpadde, som findes i det meste af Danmark, men ejendommeligt nok ikke på Fyn og Bornholm. Den kræver et solbeskinnet vandhul med rent vand og uden fisk. Den ses sjældent, da den graver sig ned
Løgfrøen er en art af springpadde, som findes i det meste af Danmark, men ejendommeligt nok ikke på Fyn og Bornholm. Den kræver et solbeskinnet vandhul med rent vand og uden fisk. Den ses sjældent, da den graver sig ned
Løgfrøer Pelobatidae er en familie af tudselignende frøer, som populært kaldes for løgfrøer. Familien omfatter en enkelt slægt, Pelobates, med seks arter fra Europa, Nordafrika og det vestlige Asien. De tilbringer dagen nedgravet i sandet, løs jord. I Danmark er
løgfrø, løvfrø og grøn frø, deres nordligste udbredelse, hvorimod butsnudet frø findes i hele landet. Søer og elve er rige på laksefisk, karpefisk, gedder, aborrer og ål. I Den Botniske Bugt findes en underart af ringsæl. Læs mere i Den
(Naturen i Danmark)
Løgfrøen Trods alle disse vanskeligheder er der dog én paddeart, som i særlig grad er specialiseret til at leve i de dyrkede marker. Det er løgfrøen. Mens andre paddearter er afhængige af at finde skjul i udyrkede arealer nær markerne
(Naturen i Danmark)
løgfrø, strandtudse og grønbroget tudse har indsatsen derimod været meget svagere, og man ved meget mindre om udviklingen op gennem 2000-årene, fordi pengene til naturovervågning tørrede ind. Løgfrø og strandtudse formodes dog fortsat at være i tilbagegang. Insekter I
(Naturen i Danmark)
løgfrø Latterfrøen er en almindelig art i Centraleuropa, men i Norden lever den kun på Bornholm og to steder i det sydlige Finland. Desuden er nært beslægtede sydeuropæiske arter blevet udsat i parker i Århus og i København, bl.a. i
(Trap Danmark)
løgfrøen, som har nogle af sine største nordsjællandske bestande i netop Hillerød Kommune. Ud over at tilgodese løgfrøen, vil disse tiltag også være gavnlige for det øvrige dyre- og planteliv, der knytter sig til rene, solbeskinnede vandhuller i det åbne
(Trap Danmark)
løgfrøen. Den yngler i de små vandhuller, der opstår i klitlavningerne om vinteren og foråret. Vandhullerne tørrer ofte ud om sommeren, hvilket betyder, at der ikke kan leve fisk, som ellers ville æde løgfrøens æg og haletudser. Cirka 140 ha
(Trap Danmark)
løgfrø og spidssnudet frø. De spidssnudede frøer tilhører en bestand, hvor hannerne bliver blå i yngletiden.Den Grønne Vestkile blev fredet i 2010. Knap 6 ha af fredningens i alt 51 ha er privatejede, mens næsten hele arealet på 45 ha
(Trap Danmark)
løgfrø og markfirben, mens bregnen enkelt månerude har en af sine få danske bestande i Fuglsø Mose syd for Fjellerup.De åbne områder plejes for at undgå, at de gror til. Det sker især ved rydning af træer og buske samt