læhegn
Læhegn, en eller flere rækker af træer og buske, som giver læ for landbrugsafgrøder, bygninger, jorden m.m. Et velfungerende læhegn har en effektiv læzone på 20 gange hegnets højde bag hegnet og fem gange hegnets højde foran hegnet. Ved at
Læhegn, en eller flere rækker af træer og buske, som giver læ for landbrugsafgrøder, bygninger, jorden m.m. Et velfungerende læhegn har en effektiv læzone på 20 gange hegnets højde bag hegnet og fem gange hegnets højde foran hegnet. Ved at
læhegnene og anvendelse af vandingsanlæg. Endnu findes spor af tidligere overrislingsanlæg fra faste kanaler og render langs åerne, fx Dalgaskanalen ved Skjern Å. Læhegnene har i løbet af anden halvdel af 1900-t. skiftet karakter, idet de mørke nåletræshegn i
læhegn og plantager i Vest- og Nordjylland, og som undertiden selvsår sig i den grønne og grå klit. Gran som prydtræ Gran anvendes i haver som stedsegrønne træer, hvor også de nederste grenkranse kan forblive grønne, hvis træet ikke står
læhegn har siden 1880'erne reduceret problemet; især har plantningen af ca. 25.000 km tre-rækkede læhegn siden midten af 1970'erne haft stor effekt. Jordfygning er stærkt afhængig af dyrkningssystemet og var 1960-80 ret hyppig i Jylland om
læhegn, de nye med løvtræer. I mere end 30 år har området vest og syd for Skelhøje været genstand for intensiv grusgravning. Når gravningen ophører, lægges overjorden tilbage, og arealet dyrkes igen. Nær Karup Å ligger to tilplantede brunkulslejer. Nedbør
læhegn. Kirkegården tilgås via låger i syd og sydvest samt en køreport ud for våbenhuset. Kirkebygning Kirken består af et apsis, et kor og et skib fra romansk tid, opført i rå kamp med hjørner og detaljer af granitkvadre, mens
purpur til sorte, bærlignende frugter og stærkt farvet efterårsløv. Flere arter dyrkes i Danmark som prydbuske og i læhegn. Især almindelig bærmispel (Amelanchier lamarckii) og aksbærmispel (A. spicata) optræder af og til forvildet. Læs mere i Den Store Danske rosenfamilien
læhegn. Så kan gødningsstoffer og pesticider ikke så let spredes fra markerne til disse "natur"områder. Samtidig får de vilde planter og dyr bedre levevilkår. Naturpleje af fx enge, overdrev og heder er blevet mere udbredt. Derved søger man at
læhegn og haver. Den hyppigst brugte type er den "ægte" østrigske fyr (P. nigra var. nigra); i enkelte plantager ses korsikansk fyr (P. nigra var. corsicana), som har blødere og lysere grønne nåle. Skovbrug I danske plantager og skove anvendes
læhegn eller anden trævækst er den blandt de talrigeste arter. Danske gulspurve er i hovedsagen standfugle, og mange skandinaviske fugle overvintrer her i landet. Gulspurven udruger normalt to kuld om året, og den karakteristiske simple sang kan høres fra marts