lægmand
Lægmand, (1. led af lat. laicus 'uindviet', af gr. leos, laos 'folk'), person, der ikke er viet til et kirkeligt embede og ikke er medlem af en religiøs orden; i videre forstand en person, der ikke er fagmand. Modsætningen mellem
Lægmand, (1. led af lat. laicus 'uindviet', af gr. leos, laos 'folk'), person, der ikke er viet til et kirkeligt embede og ikke er medlem af en religiøs orden; i videre forstand en person, der ikke er fagmand. Modsætningen mellem
Affiliation, 1. d.s.s. adoption. 2. en lægmands optagelse i en religiøs orden. 3. en frimurers optagelse i en anden loge. 4. (efter engelsk) tilknytning, affiliering. Se også affiliere.
Lægmanden må forlade sig på eksperternes ord, og selv erfarne fysikere vil ofte have svært ved at vurdere lødigheden af et fundamentaleksperiment, hvis deres speciale ligger fjernt fra eksperimentets område. Eksperimentel bekræftelse vil fortsat være det nåleøje, som en fysisk
lægmand som et ønske hos fagfolk om at udtrykke sig indforstået over for kolleger og tilsløre en teksts budskab for udenforstående. Fra flere sider har man imidlertid i de senere år bestræbt sig på at gøre fagsprog lettere tilgængeligt, bl.a
lægmand kan i dagligdagen begrænse tilstrømningen af nyt karmastof ved at overholde en lang række forskrifter, bl.a. at afholde sig fra at gøre noget levende fortræd, ahimsa. Splid i de tidlige jainistiske munkesamfund om reglen om nøgenhed førte i 1. årh
lægmand. Kanslerens stedfortræder, Keeper eller Master of the Rolls, havde opsyn med dokumenterne. I Skandinavien var kanslerembedet efter alt at dømme først en gejstlig hofstilling. I Danmark nævnes titlen første gang i 1158, og efter Anders Sunesens udnævnelse til ærkebiskop
Under 2. Vatikankoncil (1962-65) stod han i spidsen for reformfløjen og var fortaler for biskoppernes medansvar (kollegialitet). Hans engagement i lægmandsapostolatet (se lægmand) førte til, at han fik ansvaret for at integrere den karismatiske bevægelse i den katolske kirke.
lægmand), de katolske munke eller nonner, der oprindelig, fx pga. analfabetisme, ikke var forpligtet til korbøn og studier, men fortrinsvis varetog det manuelle arbejde i klosteret, fx landbrug. I nyere tid har de fleste ordener afskaffet denne opdeling. Lægbroder kan
præster har ret til at prædike; i nødstilfælde har dog også lægfolk denne ret. Desuden har lægfolks prædiken og vidnesbyrd spillet en vigtig rolle i vækkelsesbevægelserne som alternativ til den officielle kirkelige forkyndelse. Læs mere i Den Store Danske lægmand
bekendtgjort gudstjeneste, som aflyses enten pga. præstens forfald eller menighedens manglende fremmøde. En gudstjeneste kan i dag ved præstens forfald forrettes af en lægmand med tekstlæsning og oplæsning af en prædiken. Udførelsen af sakramenter og velsignelsen ligger alene hos præsten.