eleison
Eleison, se kyrie eleison.
Eleison, se kyrie eleison.
Kyrie eleison 'Herre, forbarm dig', hvor kyrie er vokativ af kyrios. Den bruges udelukkende i tiltale og dermed uden for den egentlige sætningskonstruktion, hvilket synes at antyde, at det ikke drejer sig om en egentlig kasusform. Varianter Et gennemgående træk
Kyrie eleison". Senere blev kun anråbelserne bevaret, men blev suppleret med Christe eleison (græsk for 'Kristus, forbarm dig'); melodierne blev desuden mere udsmykkede, i mange tilfælde med toneranker (melismer). Oprindelig omfattede messeleddet ni dele (3 x Kyrie, 3 x Christe
Kyrie Eleison). Gennem indre fordybelse og bøn forsøger hesykasterne i levende live at nå frem til en sammensmeltning med det guddommelige lys, som omstrålede Jesus på Forklarelsens Bjerg. Jesusbønnen forsøges indarbejdet i åndedrætsfunktion og hjerteslag. Hesykasme praktiseres i alle ortodokse
litaniomkvædet Kyrie eleison. Uden egentlig liturgisk funktion blev leiser anvendt bl.a. som valfarts- og korstogssalmer. Enkelte blev optaget i den protestantiske koraltradition, fx påskeleisen Christ ist erstanden, dansk Krist stod op af døde, og pinseleisen Nu bede vi den Helligånd.
Lejse, (af gr. kyrie eleison), middelalderlig, religiøs folkesang.
Kyrie eleison (græsk 'Herre, forbarm dig') er således et førkristent element i den senere gudstjenestetradition. Med kirkeårets og helgenkalenderens fastlæggelse i 300-tallet blev kristendommen en "historisk" religion. Grave og andre hellige steder knyttet til bibel- og kirkehistorien blev udpeget
(Danmarkshistorien)
kyrie eleison gav anledning til problemer, fordi bønderne synes at have forlangt, at deres præster brugte det noget mere. Kirkeordinansen bestemte, at „om der er nogen synderlig nød for hånden”, kunne man til søndagsgudstjenesten føje afsyngelsen af litaniet, efterfulgt af
(Danmarks Oldtid)
kyrie eleison - Herre forbarm dig. Desværre er beretningen kun overleveret i en krønike, som er skrevet 200 år senere. Men trods usikkerheden kan det godt dreje sig om den klimabegivenhed, der her er tale om. I Norden må den også