kvindelige guder
(Nordisk Mytologi)
Kvindelige guder, se asynjer, guder og køn.
(Nordisk Mytologi)
Kvindelige guder, se asynjer, guder og køn.
kvinde er også klar: "Kristus er enhver mands hoved; og manden er kvindens hoved; og Gud er Kristi hoved" (1.Kor. 11,3). Som troende er mand og kvinde dog stillet ens, og kvindelige martyrer og nonner blev anerkendt af kirken
guder. Blandt de betydeligste er Odin, Balder, Thor og Tyr; de kvindelige guder kaldes asynjer. Guderne blev dyrket ved offerkult i Norden indtil 1000-tallet. Aserne bor i Asgård i centrum af det kosmos, de selv har skabt, og som
kvindelige guder, der styrede naturens gang og beskyttede menneskene. Shamanen (noaiden) kunne sætte sig i trance vha. sin runebomme, en tromme forsynet med dekoreret renskind, og således komme i forbindelse med det hinsidige. Kristendommen blev indført i 1600-tallet. I
kvinde Juliette i ægtemanden Roger Vadims Et Dieu créa la femme (Gud skabte kvinden). Juliette var lutter instinktstyret uskyldighed, og Brigitte Bardot tilførte denne moderne version af "det evigt kvindelige" en selvtilstrækkelig erotik og en slags ophøjet amoral. Det gjorde
gud), sirenerne (kvindelige fabelskikkelser med fuglekrop) og muserne. I det gamle Egypten i oldtiden havde Osiris rang af gud for sang og musik, og også asiatiske kulturer mere end tusinde år før vor tidsregning, fx i Kina og Indien, har
Gud blæste livsånde gennem hans næsebor. Senere skabte Gud Eva, kvinden, af et ribben fra Adam. Adam og Eva levede i Edens have og havde forbud mod at spise af frugten fra kundskabens træ. Da de alligevel gjorde det, sendte
guden selv, men gudens aktive kvindelige element (shakti) som højeste princip. Det er ofte Shivas hustru i en eller anden skikkelse, fx Durga, der tilbedes i shaktismen. Gudinden identificeres med brahman. Hun skaber, opretholder og ødelægger verden, så Shiva og
Gud skabte kvinden) af Roger Vadim og fik internationalt gennembrud i Un Homme et une femme (1966, Manden og kvinden) af Claude Lelouch. Derpå var han karakterstjerne, fx i Eric Rohmers Ma nuit chez Maud (1969, Min nat hos Maud
Gud skabte kvinden) lancerede han Brigitte Bardot, der var hans første hustru. Roger Vadims kunstneriske hovedværk er Les Liaisons dangereuses (1959, Farlige forbindelser) med danskeren Annette Vadim f. Strøyberg (1936-2005), men rumfantasien Barbarella (1968), hvor Jane Fonda, som han