kvalitativ
Kvalitativ betyder 'vedrørende egenskaber og beskaffenhed (kvaliteter)'. Det er det modsatte af kvantitativ.
Kvalitativ betyder 'vedrørende egenskaber og beskaffenhed (kvaliteter)'. Det er det modsatte af kvantitativ.
kvalitativ metode: deltagerobservation En af de kvalitative metoder er deltagerobservation, hvor forskeren deltager i de sociale aktiviteter, der indgår i selve undersøgelsen. Et andet eksempel på kvalitativ metode er interview af respondenter. Et eksempel på deltagerobservation er den amerikanske sociolog
Kvalitativ analyse, procedure i kemien, hvor atomers, ioners eller molekylers identitet fastlægges. Tidligere blev der primært anvendt kemiske reaktioner, som resulterede i karakteristiske farver eller bundfald. Nu anvendes der i stigende grad, især til organiske molekyler, spektroskopiske metoder som ultraviolet
kvalitative aspekt. Det, der vokser, bliver kvantitativt større, mens det, der udvikler sig, forbedres kvalitativt. Vækst og udvikling kan forløbe samtidig, men man kan også forestille sig udvikling uden vækst og vækst med beskeden eller ingen udvikling. Økonomisk vækst opfattes
kvalitative struktur af det enkelte dynamiske system, men også parameterrummets struktur svarende til dels en inddeling i områder med topologisk ækvivalente dynamiske systemer, dels en markering af bifurkationsmængden, dvs. mængden af de dynamiske systemer, der ændres kvalitativt ved en ændring
Kvalitativ analyse I den kvalitative analyse sker identifikation udelukkende via det/de dannede produkt(er) ved reaktionen. Det kan typisk være et opløst stof med en karakteristisk farve eller en tungtopløselig, evt. farvet forbindelse, hvis fremkomst entydigt indikerer tilstedeværelsen af analytten
kvalitativ undersøgelse af et konkret og afgrænset tilfælde med det formål at opnå detaljeret og praktisk baseret viden. Case-studier finder først og fremmest anvendelse inden for human- og samfundsvidenskaberne, fx ved undersøgelser af små lokalsamfund, virksomheder, ungdomsgrupper mv. Case
kvalitativ forskellighed. Det omvendte princip, "Leibniz' lov", at kvalitativ forskellighed implicerer numerisk forskellighed, kan ikke uden videre anvendes i forbindelse med problemet om personlig identitet, idet en og samme person kan have forskellige egenskaber på forskellige tidspunkter (se person). I
kvalitativt og/eller kvantitativt. Kemisk set er metoderne baseret på det forhold, at de enkelte komponenter i prøven kan fordeles mellem to ikke-blandbare faser, som flyttes i forhold til hinanden. Hvis stoffernes fordelingsforhold er forskellige, vil de kunne adskilles og
kvalitative egenskaber. Fx i differentialligningsteorien blev eksistens- og entydighedssætninger centrale, og løsningernes kvalitative opførsel studeredes af bl.a. C.F. Sturm og J. Liouville og senere af H. Poincaré i forbindelse med ikke-lineære ligninger. Dette samt kvalitative geometriske overvejelser ledte i