kvad
Kvad, gamle nordiske digte, især edda- og skjaldedigte. Ordet bruges også om digte fra oldtid og middelalder uden for Norden (se Rolandskvadet) og i gammeldags stil om nyere digte og viser som fx Nis Petersen "Et kvad om en knes
Kvad, gamle nordiske digte, især edda- og skjaldedigte. Ordet bruges også om digte fra oldtid og middelalder uden for Norden (se Rolandskvadet) og i gammeldags stil om nyere digte og viser som fx Nis Petersen "Et kvad om en knes
(Nordisk Mytologi)
Kvad, betegnelse for digte især fra den norrøne periode og kultur (se skjaldekvad og eddadigtning).
kvadet, også kendt som Kvadet om Igors fylke. Ophavsmanden til dette hovedværk i russisk middelalderlitteratur er ukendt. Stoffet kendes fra de russiske krøniker, og kvadet fremtræder som en umiddelbar afspejling af begivenheder i sommeren 1185. Det originale håndskrift gik tabt
kvadet Han er helten i Igor-kvadet, der handler om forviklinger i forbindelse med hans tilfangetagelse efter slaget ved Kajala og senere flugt. Kvadet er et hovedværk i russisk og ukrainsk middelalderlitteratur. Igor er også hovedperson i Aleksandr Borodins opera
kvad udgivet ved retskrivning, Oluvas Kvad, i Antikvarisk Tidsskrift 1848-1849. I næste bind af samme tidsskrift udgav Hamemrshaimb flere kvad samt andre folkeminde, bl.a. barneviser, gåder og ordsprog. Hammershaimbs “Færøisk Sproglære”, der udkom i Annaler for nordisk Oldkyndighed og
er bygningssten med firkantet forside, tilhugget af natursten (granit, kalksten m.m.), men også efterlignet i cementpuds og træ. Kvadre er sædvanligvis glat eller groft tilhuggede, men kan også have brudstensoverflade, bossage, eller facethugget overflade, diamantkvader. Ved kvaderfugning søger man at
kvader i korbuen. Et stenhuggerfelt er en regelmæssig eller uregelmæssig figur indhugget i en kvader, som ofte laves for at tilsløre en ujævnhed i stenen. Vestligt i sydmuren over soklen ses øens eneste fuldt bevarede spedalskhedsvindue, som dog primært er
kvader, som ofte laves for at tilsløre en ujævnhed i stenen. Et blændet romansk vindue udsmykket med en tovstav ses i korgavlen. Over korets sydvindue sidder der også en romansk overligger med en frise af rundbuefelter. To menneskehoveder i relief
kvad og ordsamlinger. Svabos studier i København Svabo blev født i Miðvágur på Vágar af en danskfødt præst og en færøsk mor. Fra 1759 til 1765 gik han i latinskolen i Thorshavn, hvorefter han blev immatrikuleret på Københavns Universitet. Der
kvader tæt ved korets nordvestlige hjørne ses et rektangulært stenhuggerfelt ved stenens underkant. Et stenhuggerfelt er en regelmæssig eller uregelmæssig figur indhugget i en kvader, som ofte laves for at tilsløre en ujævnhed i stenen. Tårnrummet har en spids arkadeåbning