kvæstur
Kvæstur, en kvæstors embede og kontor; jf. kvæstor.
Kvæstur, en kvæstors embede og kontor; jf. kvæstor.
kvæstur var en alder på mindst 31 år (senere nedsat til 25), at besidde en vis formue og – fra Augustus' tid fremefter – at have bestridt et af de mindre betydende administrative embeder som vigintivir. Valget til kvæstor gav adgang til
kvæsturen. Kvæstors opgave var at forestå det offentliges regnskaber. Det næste trin var valg som ædil, hvilket indebar opsyn med selve byen Rom, afholdelse af offentlige fester og almindelige politiopgaver. Prætor, det tredje trin i karrieren, tog sig af retsvæsenet
vigintiviri svarede til antallet af kvæstorembeder, og Augustus havde forbeholdt sig retten til at udpege årets vigintiviri, var det herefter kejserens afgørelse, hvem der skulle have mulighed for at opstille til en kvæstur og dermed opnå en plads i senatet.
(Dansk Biografisk Leksikon)
kvæsturen, seks gange var han dekan og 1822-23 og 1832-33 rektor, desuden fra 1825 efor for Valkendorfs kollegium. Han gjorde sig også fortjent ved sit arbejde for universitetets forbedrede økonomi og planerne for den nye hovedbygning. Samme nidkærhed
(Dansk Biografisk Leksikon)
kvæstur 1888 organiserede han arbejdet som han ledede med stor dygtighed til 1913. N. der var en juridisk og administrativ begavelse besad en usædvanlig arbejdsevne og en klar og logisk tanke som han med stor lethed forstod at give skriftlig
(Dansk Biografisk Leksikon)
kvæsturen, okt. 1846 (-marts 1848) kancellideputeret og derefter til sin død generalprokurør, den sidste i Danmark. Som ung kandidat begyndte A.-U. et juridisk forfatterskab der vedvarede til hans død, og som navnlig i de første årtier var omstridt. "Som