kvæstningssår
Kvæstningssår, knusningssår, kontusionssår, læsion fremkaldt ved knusning, fastklemning eller stump vold, se sår.
Kvæstningssår, knusningssår, kontusionssår, læsion fremkaldt ved knusning, fastklemning eller stump vold, se sår.
kvæstningssår og krigslæsioner, der ofte indeholder store mængder dødt væv, skal efter rensning og grundig revision sikres frit afløb (drænage). Sårene udfyldes med fugtig gaze (tamponade), immobiliseres og tilses daglig, indtil en forsinket lukning (sekundær sutur) evt. med bibeholdt drænage
kvæstningssår, kvæstelser, sønderrivninger, ledskred, knoglebrud og organbristninger. En særlig form for stump vold er vold mod halsen i form af sammentrykning med hænderne (kværkning, se kvælning) eller sammentrykning ved omsnøring (strangulation). Skarp vold forekommer som stiksår, snitsår og huglæsioner; den
(lex.dk)
kvæstningssår eller brud af de underliggende knogler på underarme eller hænder. Et offer som holder sig om hovedet med hænderne, for at værge sig mod kølleslag mod hovedet, vil kunne få afværgelæsioner på strækkesiden af hænderne og brud af fingerknogler
(lex.dk)
kvæstningssår (vulnera contusa), som er et åben sår på huden efter stump vold, fx fra slag med en kølle. Kvæstningsår har uregelmæssige, eventuelt underminerede rande, og der er ofte hudafskrabninger af sårranden. Nede i såret ses bindevævsstrenge, såkaldte vævsbroer, som