kulmonoxid
Kulmonoxid, carbonmonoxid, CO, se carbon (forbindelser) og kulilte.
Kulmonoxid, carbonmonoxid, CO, se carbon (forbindelser) og kulilte.
kulmonoxid (CO) i stedet for til kuldioxid (CO2). Når man tilfører sekundærluft ved at åbne indfyringslågen, kan man se kulmonoxid brænde med svagt lysende blå flamme. Uden væsentlige mængder sekundærluft mistes en del brændværdi, ved at kulmonoxid tabes med røgen
kulmonoxid, CO. Endvidere oxideres en del af forbrændingsluftens nitrogen til nitrogenoxider, NOx. Dette medfører, at motorbenzin er en væsentlig kilde til luftforurening. I byområder er der tale om helbredsskader, bl.a. pga. benzen og kulmonoxid. Kulbrinter og kvælstofoxider danner fotokemisk luftforurening
kulmonoxid og hydrogen. Også konverteringen er vigtig:CO + H2O → H2 + CO2 (3).Denne proces foregår som regel i et særskilt apparat, en konverter, og den er et vigtigt redskab til regulering af forholdet mellem kulmonoxid- og hydrogenindholdet i en syntesegas
kulmonoxid 5-8 mir molekylær kuldioxid 9,2-10,8 mir molekylær dinitrogenoxid 10-11 mir molekylær methanol 30-1220 fir molekylær methylfluorid 496 fir molekylær uv står for ultraviolet nir står for nær-infrarødt mir står for midt-infrarødt
kulmonoxid CO 0,15 varierende xenon Xe 0,087 konstant ozon O3 0,020 meget varierende nitrogenoxid NO 0,0005 meget varierende nitrogendioxid NO2 svovldioxid SO2 0,0004 meget varierende freon 12 CCl2F2 0,0003 stigende freon 11 CCl3F 0,0002 stigende
kulmonoxid, både af luftens oxygen og af vanddampens oxygenindhold. Vanddampens hydrogen bliver herved frigjort. Generatorgassen vil derfor bestå af de brændbare bestanddele hydrogen og kulmonoxid samt af luftens kvælstof og en del fuldstændigt forbrændt kulstof, kuldioxid. De vigtigste grundstoffer i
kulmonoxid (CO), 18% hydrogen (H2), 2% methan (CH4), 10% kuldioxid (CO2) og 47% nitrogen (N2). Da kun kulmonoxid, hydrogen og methan er brændbart, er energiindholdet lavt. Generatorbiler har derfor 30-40% mindre effekt end tilsvarende benzindrevne biler; samtidig er de
kulmonoxid og nitrogen (se forgasning og gasgenerator). Sådanne gasblandinger kan være råstof til fremstilling af fx ammoniak. Ved forgasning med oxygen fås en gas, der kan omdannes til en blanding af carbonhydrider (kulbrinter), hvoraf der kan destilleres benzin og andre
kulmonoxid og brint, som hovedsagelig fremstilles ved steamreformingprocessen, hvor vand og methan (naturgas) reagerer over en nikkelbaseret katalysator. Processen er stærkt endoterm og forløber derfor bedst ved høje temperaturer; den nødvendige varme hertil fremskaffes ved at opvarme reaktoren ved afbrænding