krypton
Krypton, grundstof nr. 36 placeret i det periodiske systems 18. gruppe; atomtegn Kr. Krypton er en af ædelgasserne og er en farveløs gas. Grundstoffet blev opdaget i 1898 af W. Ramsay og M.W. Travers, som udvandt det ved destillation af
Krypton, grundstof nr. 36 placeret i det periodiske systems 18. gruppe; atomtegn Kr. Krypton er en af ædelgasserne og er en farveløs gas. Grundstoffet blev opdaget i 1898 af W. Ramsay og M.W. Travers, som udvandt det ved destillation af
krypton 0,476 blå ædelgas ion argon 0,488 blå ædelgas ion ZnCdSe kvantebrønd 0,490 blå halvleder ZnCdSe kvantebrønd 0,510 grøn halvleder argon 0,514 grøn ædelgas ion krypton 0,528 grøn ædelgas ion fluorescein 0,530-0,560 grøn
Kryptons egenskaber Egenskab krypton atomtegn Kr atomnummer 36 relativ atommasse 83,8 atomradius [pm] 103 elektronkonfiguration [Ar]3d104s2p6 ioniseringsenergi [kJ/mol] 1351 smeltepunkt [°C] -157,36 kogepunkt [°C] -153,22 opdagelse 1898 (William Ramsay og Morris William Travers) koncentration i atmosfæren
krypton Kr 1,14 konstant brint H2 0,56 konstant dinitrogenoxid N2O 0,31 jævnt stigende kulmonoxid CO 0,15 varierende xenon Xe 0,087 konstant ozon O3 0,020 meget varierende nitrogenoxid NO 0,0005 meget varierende nitrogendioxid NO2
krypton og xenon, der ikke dannede kemiske forbindelser. Tilordningen efter atommasse var ufuldkommen, og med Bohr-Rutherford-atomet i 1913 var der ingen tvivl om, at atomnummeret Z bestemtes af atomkernens ladning Z∙e, Z = 1, 2, 3,.... Straks i
krypton-82, for hvilket man har målt en halveringstid på 1020 år. Eksperimenter med dobbelt betahenfald udføres bedst i laboratorier dybt under jorden for at skærme detektorerne imod den kosmiske stråling. Spørgsmålet om eksistensen af en alternativ henfaldsmåde, det såkaldte
krypton, nr. 36). Således fortsættes — stadig med visse uregelmæssigheder — indtil alle kendte grundstoffer er arrangeret i syv perioder. Mange fysiske og kemiske egenskaber er bestemt af elektronerne i den eller de yderste skaller. Det første grundstof i hver periode vil
krypton, xenon og radon, danner forbindelser med fluor, fx xenondifluorid, XeF2, og xenontetrafluorid, XeF4. Fluor og halogenfluoriderne reagerer med mange metaller under dannelse af flygtige forbindelser, hvori metallet er i dets højeste oxidationstrin, fx vanadiumpentafluorid, VF5, og uranhexafluorid, UF6, der
krypton, xenon og radon). Lagring af hydrogen Hydrogen anses for et af de brændstoffer, der mest sandsynligt vil erstatte de fossile brændstoffer, når disse er opbrugt, eller hvis man fx af miljømæssige grunde ikke længere vil bruge dem. Biologi Carbon
krypton, xenon og radon). Hydrogen kan optræde med oxidationstrinnene +1 og -1. Desuden findes der et stort antal forbindelser med metaller, hvor hydrogen ikke kan tildeles et veldefineret oxidationstrin. I oxidationstrin -1 findes hydrogen fx i krystallinske, saltagtige forbindelser, hydrider