kryptografi
Kryptografi, (af gr. kryptos 'skjult' og -grafi), oprindelig betegnelse for hemmelig skrift, men siden midten af 1970'erne er udtrykket brugt mere generelt om beskyttelse af data. Se kryptologi.
Kryptografi, (af gr. kryptos 'skjult' og -grafi), oprindelig betegnelse for hemmelig skrift, men siden midten af 1970'erne er udtrykket brugt mere generelt om beskyttelse af data. Se kryptologi.
Kryptograf - kryptografi, (gr. krypto- + -graf), person, som beskæftiger sig fagligt med kryptografi.
Kryptografi blev oprindelig anvendt til at kode information således, at kun retmæssige modtagere af informationen kunne afkode og dermed forstå den. Den største anvendelse var i militære sammenhænge, hvor der var et behov for at kunne kommunikere fortroligt over store
kryptografi. Algebraens historie Den tidlige algebras historie kan ikke skilles fra matematikkens historie i øvrigt. Således vandrede algebraen fra Babylonien til antikkens Grækenland, hvorfra vi kender Euklids Elementer fra ca. 300 f.Kr. og Arithmetica af Diofant fra ca. 200 e.Kr
formen \(y^2 = 4x^3+px+q\). På denne form kan kurven parametriseres ved elliptiske funktioner. Aritmetiske egenskaber ved elliptiske kurver spiller en vigtig rolle i avanceret kryptografi og i talteori, specielt i A. Wiles' bevis for Fermats store sætning.
kryptografi, algebra, funktionsteori og matematisk fysik), mere som problemløser end teoribygger; i dag kendes han især som en pioner inden for grafteori og som ophavsmand til Petersens graf. Petersen skrev mange undervisningsbøger, bl.a. Methoder og Theorier til Løsning af geometriske
kryptografi, simulering af kvantesystemer og optimering af komplekse systemer. Kvantekommunikation Kvantekommunikation udnytter kvantemekaniske principper til at skabe sikre kommunikationsveje. Ved at udnytte entanglement mellem afsender og modtager kan information sendes med en høj grad af sikkerhed ved brug af kvantekryptering
legeme, når \(p\) er et primtal; alment vil antallet af elementer i et endeligt legeme være en potens af et primtal. De endelige legemer spiller en vigtig rolle både i talteorien og i mere anvendelsesorienterede områder som kryptografi og kodningsteori.
kryptografi og kodningsteori har vist sig nyttige. Anvendelse af matematik i andre fag Anvendelsen af matematik er meget tydelig i naturvidenskaberne: I astronomi, fysik og kemi har matematik længe været et grundlæggende redskab, men også i biologi og geologi anvendes