kronhjort
(Symbolleksikon)
Kronhjort, se hjort.
(Symbolleksikon)
Kronhjort, se hjort.
kronhjort. Udseende og størrelse Kronhjorten (krondyr, kronvildt) er Danmarks største vildtlevende pattedyr. Den har navn efter den udvoksede hjorts gevir, hvor de øverste sprosser danner en krone. Hundyret, hinden, når en vægt på ca. 90 kg, mens hannen, hjorten, gennemsnitlig
kronhjort, dådyr, rådyr, sikahjort, elg, rensdyr samt den uddøde kæmpehjort. Hos mange arter kaldes handyret hjort, hundyret hind. Elg betegnes dog hhv. tyr og ko, rensdyr buk og simle og rådyr buk og rå. Hundyret hos dådyr betegnes ofte då
er en art af kronhjorte, der lever i Nordamerika. Wapitien, er med en vægt på op til 450 kg væsentlig større end den europæiske kronhjort. Læs mere i Den Store Danske hjorte kronhjorte
kronhjort. I Danmark kendes den fra den senere del af jæger-samler-kulturen Ertebøllekulturen, ca. 4700-4000 f.v.t.; men i andre dele af Europa, fra Skotland til Sortehavet, forekommer den både i jæger-samler-kulturer og bondekulturer. T-øksernes udbredelse
kronhjort, vildsvin og urokse. Hunden var det eneste tamdyr. Også i Ertebølle-kulturen var menneskene jægere; desuden spillede fiskeri og indsamling en vigtig rolle, hvilket køkkenmøddinger med muslingeskaller vidner om. Mennesker formåede kun i meget begrænset omfang at påvirke det
ca. 750.000-350.000 før nu. I Danmark er der påvist søaflejringer ved Harreskov, Ølgod og Gudbjerg, der hører til en af de yngste mellemistider i dette kompleks. Taks har været et almindeligt træ, og der er fundet rester af kronhjort.
kronhjorte og vildsvin. Det centrale Vendsyssel ligger højere end Litorinahavets sletter og er ligeligt delt mellem højtbeliggende morænelandskaber og Yoldiaflader, der er havaflejringer fra slutningen af sidste istid. Jordbunden er sandet på begge landskabselementer, og landbruget generes af jordfygning trods
kronhjort og rådyr blev det almindeligste jagtbytte. Bopladserne lå ofte ved bredderne af søer, som siden er omdannet til moser, og i det østlige Danmark har mosetørven bevaret et rigt udvalg af våben og redskaber, knogler af slagtede dyr samt
skabninger personificerer menneskelige karaktertræk. Som billedhugger modellerede han løverne til Nelsonsøjlen på Trafalgar Square i London (1867). Landseers kendteste værk, maleriet The Monarch of the Glen (1851), viser den triumferende kronhjort i det skotske højland. Han blev adlet i 1850.