kronblad
Kronblad, se blomst.
Kronblad, se blomst.
Kronblade er oftest farvede og fungerer som en reklame for blomsten. Et typisk kronblad er hjerteformet med en bred plade og en smal grund (negl). I knopstadiet kan kronblade og bægerblade være klaplagte (kant mod kant) eller taglagte. Taglagte blade
kronblad hos torskemund, løvemund og viol, udvikles hos alle kronblade. Det kan også ske, ved at den uregelmæssige del ikke udvikles, således at ingen af kronbladene har sporer. Topspiring (vivipari) optræder hos græsserne ved omdannelse af småaks. På blomsternes plads
kronbladene og den inderste ud for bægerbladene. Støvknapperne åbnes som regel ved porer og er hos planter med lukket krone forsynet med to vedhæng, "horn", der har bestøvningsbiologisk betydning, idet besøgende insekter støder mod hornene og derved bliver overpudret med
kronblade (inderste krans); normalt er bægerblade grønne og kronblade farvede. I knopstadiet beskytter blosteret blomstens indre, fertile blade (dvs. støv- og frugtblade). Hos åbne blomster er blosterets størrelse, farve og form med til at synliggøre blomsten og kan evt. hidlokke
kronblade; støvbladene forekommer i stort antal, ved grunden sammenvoksede. Frugten bliver en forveddet kapsel. Til slægten hører bl.a. tebusken samt ægte kamelia, Camellia japonica, der dyrkes som prydbusk. Der kendes over 2000 navne på kultivarer med hvide, røde eller lyserøde
Kronbladene er frie og farvede, ofte krøllede i knoplejet, og støvbladene forekommer i det dobbelte af kronbladenes antal eller talrigere. Frugten er en kapsel. Af slægten Lythrum, kattehale, dyrkes flere arter som prydplanter; af slægten Cuphea dyrkes flere som potteplanter
kronblade, det ene med nektarspore, og to indre kronblade, som skjuler støvfang og to knipper af støvdragere, der hver består af to halve og en hel støvdrager. Planterne er rige på alkaloider, men nogle har spiselig knold. Slægten har kun
kronblade og talrige støvdragere, der ofte er sammenvokset i grupper; i nogle slægter er støvtrådene farvede og mere fremtrædende end kronbladene. Frugtanlægget er mere eller mindre sammenvokset med blomsterbunden; frugten er ofte en forveddet kapsel, men kan også være et
kronblad er stærkt modificeret og kaldes for læben. Læben har næsten altid jævne eller bølgede længeribber og bærer ganske fine vorter, papiller eller hår på dele af overfladen. Desuden er læben ofte anderledes farvet end de andre kronblade, og den