krill
Krill, (no., af uklar opr.), se lyskrebs.
Krill, (no., af uklar opr.), se lyskrebs.
er en orden af havlevende storkrebs (Malacostraca) med 85 arter. Det er rejelignende, planktoniske dyr med otte par togrenede svømmeben og en buskformet gælle ved grunden af hvert par. De krukkeformede lysorganer findes på øjestilke, brystled og haleled. Lyskrebs kan
krill(Euphausia superba), som i mængder på 100-150 mio. t er det vigtigste fødeemne for bardehvaler, krabbeædere (en sælart), pingviner og havfugle. Fiskefaunaen er derimod ret sparsom; kun 90-100 af jordens 20.000 fiskearter er fundet ved Antarktis. Bundfaunaen
krill (lyskrebs), der sies fra vandet vha. de op til 1 m lange, sorte barder; maven kan indeholde op til 1 ton krill. Den store mængde krill gør, at blåhvalens afføring er regnbuefarvet. Hunnen føder hvert andet eller tredje år
krill), men omfatter også, afhængigt af art og havområde, stimefisk og blæksprutter. Finhvalernes barder er forholdsvis brede og korte. Hunnerne er en smule større end hannerne, og dyr på den sydlige halvkugle er større end på den nordlige halvkugle. Mange
krill). Pingviner forekommer kun på den sydlige halvkugle. De største bestande findes i subantarktiske og antarktiske farvande, men artsrigdommen er størst i koldt tempererede områder, ikke mindst omkring New Zealand. Sydaustralien og Sydafrika har hver én art, og Sydamerika tre
krill). Rethvalernes barder er meget lange (op til 5 m) og smalle, og overkæben er stærkt buet. Hovedet udgør op til 1/3 af hvalens længde. Hunnerne er lidt større end hannerne. Familien omfatter tre arter i to slægter: grønlandshvalen (Balaena
krill og andre små krebsdyr. Den kan dog også tage småfisk. Søkongen er den talrigeste alkefugl i Nordatlanten, og i 2015 blev den europæiske bestand anslået til ligge på 9,2-82 millioner voksne individer. IUCN klassificerer søkongen som ikke
(Trap Grønland)
krill, som primært græsser på planteplanktonet. Krill er igen føde for en lang række boreale fisk, fugle og havpattedyr, som søger mod de nordlige områder for at fouragere på koncentrationerne af dem. Stigende havtemperatur vil påvirke sammensætningen af zooplanktonsamfundene, og
(Dansk Pattedyratlas)
krill, findes ikke i danske farvande. I dag er der en meget lille bestand af blåhvaler i farvandet mellem Færøerne og Shetland, hvor det har vist sig, at dyrene opholder sig året rundt. Blåhvaler færdes 1-2 dyr sammen, men