kreere
Kreere, 1) især om kunst og mode skabe; udføre; jf. kreation. 2) udnævne (fx til doktor).
Kreere, 1) især om kunst og mode skabe; udføre; jf. kreation. 2) udnævne (fx til doktor).
Kreering, (se kreere), det at kreere.
glansroller; den dansede hun i København i 1969. Hun har kreeret partier hos Antony Tudor, George Balanchine og Agnes de Mille (1909-93). Titelrollen i svogeren Alberto Alonsos Carmen suite (1967) er en af de store roller i hendes repertoire.
kreerede en række hovedpartier i Vincenzo Galeottis balletter og overtog delvis balletmesterposten efter dennes død i 1816. Han evnede dog ikke at puste nyt liv i balletten og trak sig tilbage i 1823. I sit lange otium nåede han at
kreerede selv en mængde retter, som er blevet klassikere, hyppigt tilegnet berømtheder i hans klientel; fersken Melba er et eks. Hans aktive karriere strakte sig over 63 år og bragte ham vidt omkring fra den første læreplads i Nice: Paris
kreerede titelpartiet i Benjamin Brittens opera Owen Wingrave. Benjamin Luxon blev populær specielt på Covent Garden og i Glyndebourne i England med gæstespil på La Scala i Milano, men han blev bedst kendt som koncertsanger. Benjamin Luxon trak sig tilbage
af kvinder ved cykling, spil og gymnastik. Ordets oprindelse er amerikansk efter mrs. Amelia Bloomer, som indførte kostumet (kreeret af mrs. E. Smith Miller i New York 1850). Senere er navnet bloomers brugt om kortere underbenklæder af en tilsvarende facon.
kreerede 1841 partiet på Pariseroperaen. Andre store partier var La Péri (1843) i Jean Corallis koreografi og La Esmeralda (1844) med koreografi af Jules Perrot (1810-92), hendes lærer og elsker. Hun turnerede overalt i Europa, bl.a. i London som
kreerede Clara i Flemming Flindts Nøddeknækkeren, men udstrålede som danser også en farligere form for erotik. Sammen med Frank Andersen grundlagde hun i 1976 Bournonvillegruppen, og hun er siden blevet en førende Bournonville-autoritet med internationalt ry. Fra 1990 har
kreerede navnet Herwarth Walden. I forbindelse med udgivelsen af tidsskriftet Der Sturm fra 1910 var Lasker-Schüler og Walden centrale skikkelser i den kunstneriske avantgarde i Berlin. Efter skilsmissen fra Herwarth Walden fortsatte Else Lasker-Schüler en bohème-tilværelse og