kranium
er hovedets skelet.
er hovedets skelet.
(Symbolleksikon)
Kranium, hovedets knogler har ligesom knogler generelt en dobbelt symbolik: Kraniet kan symbolisere livskraft og evigt liv, men primært død og forgængelighed. Et kranium ses i kristen billedkunst som symbol for memento mori (husk, du skal dø) og er attribut
kranium på 600 cm3 med relativt store hjørnetænder og lille øjenbrynsbue som hos H. habilis sammenmed grove Oldowan-stenredskaber. Det sidste kranium repræsenterer måske samme overgangsform som et omdiskuteret underkæbestykke udgravet nær Wushan i Kina (1,9 mio. år) i
kranium af A. garhi med primitivt fremstående overkæbe og enorme tænder i Bouri-formationen i Afar (2,5 mio. år). Fossilerne fra Tchad, 2500 km vest for den østafrikanske sprækkedal, Rift Valley, er epokegørende ved at sætte spørgsmålstegn ved den
kranium. Formentlig stangede de op til 6 m lange pachycepalosaurer hinanden under parringskonflikter. Ceratopsia omfatter de små, tobenede Psittacosauridae, der levede ca. 120-110 millioner år før nu, og som de senere former havde de et karakteristisk næb. Neoceratopsia omfatter
kranium blev offentliggjort i 1848 og er således et af de tidligste fund af fortidsmennesker. Det drejer sig om en ung voksen, sandsynligvis en kvinde, med et hjernerumfang på ca. 1270 cm3, som menes at have levet under sidste mellemistid
kranium præges først og fremmest af den store hjerne, som er indesluttet i det beskyttende neurokranium, hjernekassen, der har et gennemsnitligt rumfang på 1300 cm3 for den voksne kvinde og 1450 cm3 for manden. Gennem nakkehullet, foramen magnum, står hjernen
kranium blev angiveligt ført fra Rom til Roskilde. Man ved meget lidt om hans liv, men han menes at have tilladt frafaldne at blive genoptaget i kirken efter en bodstid; se kristenforfølgelser. Kraniet i Roskilde En legende skrevet i Roskilde
kranium med relativt stor hjerne fra begyndelsen af Sen Trias (ca. 225 mio. år) fra USA. I Østgrønland er i 1990'erne gjort fund fra Sen Trias (ca. 215 mio. år) af dels kindtænder med to rødder fra en morganucodont
kranium for at understrege det barnlige nyskabte. Fremstillinger af privatpersoner tilpassede sig dette idealbillede. Læren om Aton som verdensskaber og Akhnaton som gudens eneste forkynder fandt udtryk i den Store Solhymne, der muligvis er forfattet af kongen selv og som