kostume
Kostume, 1. karnevalsdragt; dragt til brug på scenen e.l.; 2. spadseredragt.
Kostume, 1. karnevalsdragt; dragt til brug på scenen e.l.; 2. spadseredragt.
(Gyldendals Teaterleksikon)
Kostume, i teatret betegnelse for en fiktiv figurs påklædning. Teaterkostumet er en væsentlig del af forestillingens visuelle udtryk og skabes af en scenograf, kostumedesigner eller kostumier. Kostumet hjælper skuespilleren til at kommunikere rollens karakter og udtryk til publikum. Kostumering og
kostumets fornemste opgaver er at lade kroppen være uhæmmet og at understrege dansens bevægelsesmønster. Derfor er kostumets udformning ofte langt fra klædedragtens. Da Sylfiden i balletten af samme navn svævede ind på scenen, var kostumet imidlertid inspireret af tidens kvindedragt
kostumer ("larger than life") romantiske melodramaer falden-på-halen-komik nau raz (ni følelser) Sang- og dansescener Der er i grove træk to slags sang- og dansescener i mainstream indisk film: den fortællende den ikke-fortællende Den fortællende sang- og
kostumer for La Scala til værker af bl.a. Cocteau, Stravinskij og Offenbach. I 1951 fik han opført sin egen ballet Vita dell’uomo (Menneskelivet) på La Scala, og i 1952 stod han for regi, scener og kostumer til Rossinis Armida
kostumer, spil og dialog skabte i samklang med publikums fantasi de dramatiske forløb. Shakespeare står som periodens fremmeste dramatiker, ikke bare i engelsk sammenhæng, men på verdensplan. Skuespillerne var dog en socialt lavtstående gruppe, der af lovmæssige årsager måtte give
kostumer gav en ny frihed i bevægelsen. Det var også nødvendigt, når det drejede sig om 1700-tallets nye tekniske landvinding, pirouetten. Den romantiske ballet I 1800-tallet trådte balletten ind i rækken af kunstarter, som forløste romantikkens idéer og
kostumet. Det ankellange tylsskørt er således afgørende for kropsudtrykket i den romantiske ballet, ligesom den korte struttende tutu er det for den klassiske ballet i slutningen af 1800-t. Som en modreaktion har den moderne dans ofte dyrket det kropsnære
udviklet af homoseksuelle mænd og præges ofte af farvestrålende kostumer og karikeret, ekstravagant fremfærd. Den såkaldte Frøken Verden-konkurrence på Christiania var tidligere den største og mest spektakulære dragbegivenhed i Danmark. Betegnelsen kan også anvendes om selve det benyttede kostume.
kostumer til Sarah Bernhardt og Mata Hari. 1915-36 var han ledende illustrator ved det amerikanske modeblad Harper's Bazaar og udførte i samme periode kostumer og dekorationer til de største forlystelsessteder i Paris, London, New York og Hollywood. Erté