kortison
Kortison, hormon, se binyrebarkhormoner og kortikosteroider.
Kortison, hormon, se binyrebarkhormoner og kortikosteroider.
kortison) blevet isoleret og senere syntetiseret af biokemikerne E.C. Kendall og T. Reichstein. Philip Hench var den første, der anvendte stoffet som lægemiddel, og han rapporterede i 1949 den dramatiske virkning af kortison ved behandling af patienter med kronisk leddegigt
Cortison, se kortison.
kortison (opr. benævnt compound E), hvis kemiske struktur han fastslog. Han anviste en metode til halvsyntetisk fremstilling og offentliggjorde sammen med P. Hench i 1949 resultaterne af behandling af leddegigt med dette stof. Han isolerede og karakteriserede desuden adrenalin (1914), thyroxin
kortison, klorofyl og cefalosporin C. Med mekanistisk og biosyntetisk viden om sekundær metabolisme er det lykkedes in vitro at fremstille meget komplicerede naturstoffer med biologisk effekt forbavsende simpelt. Med samme mekanistiske viden er der udviklet simple synteseveje for organiske molekyler
kortison og opdagelsen af dets virkning på leddegigt, som gav P. Hench og E. Kendall nobelprisen i 1950, samt mange andre lægevidenskabelige gennembrud er foregået på klinikken. Diabetesforskningen ved det danske Steno Diabetes Center drevet af Novo Nordisk er siden
kortison arter af Dioscorea især Mellemamerika kurare bedøvelsesmiddel, nervegift bl.a. arter af Strychnos og Chondrodendron især Sydamerika batrachotoxin bedøvelsesmiddel, nervegift arter af pilegiftfrøer, bl.a. Phyllobates Sydamerika peber (frugt) krydderi arter af peber, bl.a. sort peber, Piper nigrum bl.a. Sydøstasien nellike
kortison (1951), lysergsyre og stryknin (1954), reserpin (1956), klorofyl (1960), cefalosporin (1965) m.m. Højdepunktet var fremstillingen af B12-vitamin (1971). Sammen med Geoffrey Wilkinson forklarede han i 1952 strukturen af det første metallocen, bis(η-cyclopentadienyl)jern, ferrocen. Sammen med
kortisons markante virkning ved kronisk leddegigt samt ved talrige andre sygdomstilstande, bl.a. mod allergi, har forbruget af steroider været i stærk vækst. Denne udvikling er blevet forstærket af p-pillen, hvis aktive bestanddele udgøres af østrogene og gestagene steroidhormoner, hunlige
række binyrebarkhormoner, herunder kortison, og påviste deres kemiske struktur, således at syntetisk fremstilling blev mulig. I 1933 påviste han, hvordan askorbinsyre (C-vitamin) kan fremstilles syntetisk. Sammen med P. Hench og E.C. Kendall modtog han i 1950 nobelprisen i fysiologi/medicin.