koreografere
Koreografere, (se koreograf), sammensætte trin og øvrige bevægelser til en dans (især en ballet).
Koreografere, (se koreograf), sammensætte trin og øvrige bevægelser til en dans (især en ballet).
koreograferede her bl.a. Water Study (1928). I 1944 tvang en hofteskade hende væk fra dansen, men hun fortsatte med at koreografere, bl.a. Day on Earth (1947), og 1946-58 var hun kunstnerisk meddirektør ved José Limon American Dance Company. I
koreograferede en række banebrydende værker. I samarbejde med den franske dramatiker Eugène Ionesco skabte han i 1963 sin første ballet, Enetime (efter Ionescos skuespil La leçon). Den blev i 1965 fulgt af Den unge mand skal giftes. Balletten Dødens triumf
koreograferede mere end 160 værker, først en række amerikansk-nationalistiske balletter som Appalachian Spring (1944) og senere mytologiske balletter baseret på Sigmund Freuds psykoanalyse og Carl Gustav Jungs arketypeteorier, bl.a. om Medea i Cave of the Heart (1946), Ødipus i
koreograferede hun selv flere værker og var med Psyche (1936), Cirklen (1938) og Metaphor (1950) med til at give balletten et moderne udtryk. I 1970'erne oprettede Nini Theilade en balletskole på Thurø, som hun senere flyttede til Lyon. Fra
koreograferet folklore. Inden for den populære bymusikkultur, som i de første årtier af selvstændigheden ikke var omfattet af national kulturpolitik, fik reafrikaniseringen andre følger. Den elektriske forstærkning af musikken understreger på flere måder den traditionelle musiks kendetegn; dels fremhæver instrumenter
succes på Bolsjoj med genopsætningen af Sjostakovitjs Den Klare Flod, og i 2004 blev han balletmester for Bolsjoj-balletten. Samme år skabte han helaftensballetten Anna Karenina for Den Kongelige Ballet. Ratmansky koreograferer desuden internationalt, bl.a. for New York City Ballet.
koreograferede. Det var ham magtpåliggende, at hans dansere blev respekteret som ligeværdige borgere, og igennem sit virke hævede han dansernes sociale position. Bevægelsen mod det harmoniske I begyndelsen støttede August Bournonville sig til det franske repertoire. I 1836 viste han
koreograferet og arrangeret til scenebrug, og halv- og helprofessionelle ensembler præsenterede den officielle folklore ved festivaler, udstillinger og statsbesøg både hjemme og ude. Deltagelse i disse ensembler blev et vigtigt adgangskort til rejser i udlandet på et tidspunkt, hvor dette
mask (1983). Hendes markante skulpturelle formsprog blev fastholdt i en række soloer vist i svensk tv i 1960'erne. I 1989 koreograferede hun for tv soloerne Höstlöv og Dagrar. Læs mere i Den Store Danske Sverige – dans Sverige – dans (ballet)