korender
Korender, (efter den græske by Korinth), små, kerneløse, tørrede vindruer oprindelig fra Korinth. De anvendes til madlavning og bagværk.
Korender, (efter den græske by Korinth), små, kerneløse, tørrede vindruer oprindelig fra Korinth. De anvendes til madlavning og bagværk.
Korend, (ty. Korinthe, efter den græske havneby Korinth, hvorfra disse vindruer blev udskibet), lille tørret kerneløs vindrue, der især anvendes til bagværk.
korender, der siden begyndelsen af 1800-t. har haft stor betydning. Byen har desuden papirindustri og eksport af oliven. Aigio blev genopbygget efter jordskælv i hhv. 1819 og 1888. I dag har byen bispesæde, en betydelig turisme, og den er
korender. Efter bagning overhældes kagen med en sukkerlage tilsat rom eller kirsch og dekoreres med glaserede frugter og kandiseret kvan. Kagen siges at stamme fra hoffet i Nancy hos den landflygtige polske konge Stanislaus Leszczinski (1677-1766, svigerfader til Ludvig
korender og spist med smørklat og sødt øl til. I Sønderjylland derimod spiste man boghvedegrød eller -pandekager to til tre gange dagligt i 1800-årene som supplement til kødretten. Om dårlige madsteder hed det sig, at der fik de boghvedegrød
korender. Brunsvigeren udbredes i 1960'erne I 1960’erne, hvor brunsvigerens mange råvarer opnår et prisleje, så alle kan være med, synes kagen udbredt. Kagen har med et ekstra lag remonce en eksklusiv karakter, ligesom den med lethed kan bages
korender, sukat, brødkrumme, æg, krydderier bl.a. kanel, muskat, og nelliker alternativt allehånde. Der tilsættes desuden alkohol i form af porter, rom eller cognac. Kagen laves i talrige variationer, fx kan der anvendes mel, appelsin- eller citronskal, revet gulerod, æbler og
korender, rosiner og krydret med salt, peber, muskatnød. Farsen kommes i en fåremave som derefter koges. Retten, der i dag betragtes som den vigtigste skotske nationalret, spises traditionelt med neeps and tatties, kålrabimos og kartoffelmos ledsaget af whisky, men findes
korender), hvede, kartofler, citrusfrugter, grøntsager samt mælk og kød fra får og geder. Mindre fiskeri forsyner de lokale markeder med fisk. Industrien er beskedent udviklet, og der fremstilles hovedsageligt fødevarer, træ- og korkprodukter og beklædning. Turismen er den vigtigste indtægtskilde
korender) og vin. Turisme er øens vigtigste indtægtskilde. Øen har flere klostre og middelalderborge. Havnebyen Sami på den klippefyldte østkyst er øens vigtigste trafikhavn med skibsforbindelse til Patra, Ithaka, Korfu og Italien. Ved kysten nord for Argostoli findes et særligt