kontrarevolution
Kontrarevolution, modrevolution, omstyrtelse af et regime, der selv er kommet til magten ved en revolution.
Kontrarevolution, modrevolution, omstyrtelse af et regime, der selv er kommet til magten ved en revolution.
kontrarevolution Den revolutionære regering tiltog sig mere og mere kontrol over det politiske liv. Den fik magten i Pariserkommunen, den lokale administration af Paris, som var et vigtigt forum for folkelig politik, og som havde spillet en afgørende rolle i
kontrarevolution (1931); derpå var han medforfatter til en række flerbindsværker som Borgerkrigens historie i Sovjetunionen (1936-43), Diplomatiets historie (1945) og Sovjetunionens kommunistiske partis historie (1959). Mints var også medlem af hovedredaktionen af et flerbindsværk om kommunistpartiets historie, som udkom
Kontrarevolution og Sabotage). I de følgende år bar den betegnelsen GPU og OGPU (1922-1934), NKVD (1934-1941), NKGB (1941), NKVD (1941-1943), NKGB (1943-1946), MGB (1946-1953) og MVD (1953-1954). Blandt sikkerhedstjenestens vigtigste ledere 1917-1991 var
Kontrarevolution og Sabotage, også kaldet Tjekaen (se KGB). I foråret 1918 blev alle ikke-bolsjevikiske aviser i Rusland lukket, og alle sovjetter med ikke-bolsjevikisk flertal blev opløst i juni s.å. Efter en landsdækkende konference af alle tjeka-afdelinger
kontrarevolution 'virksomhed rettet mod revolutionen', kontrastere 'stille i modsætning til' og kontrasignere 'medunderskrive', dvs. sætte sin signatur "modsat" eller "over for" en anden. Med biformen kontro- dannes fx kontrovers om 'det at vende sig imod' nogen eller noget. Særbetydninger, der
Kontrarevolutionær, som er imod en (tidligere el. igangværende) revolution;.jf. kontrarevolution.
kontrarevolution milli- tusinde(-del) milligram non- ikke, u- nonfigurativ ob- imod, for obstruktion per- gennem perforere post- efter postmodernisme pro- (i stedet) for pronomen frem producere præ- før, forud præsenilitet retro- tilbage, bagud retrospektiv semi- halv- semikolon sub- under-, for
kort tid som øverstbefalende, og han blev krigsminister i 1829. Efter et succesfuldt felttog i Algeriet 1830 blev han marskal. Bourmont støttede kontrarevolutionen mod Ludvig-Filip i 1830-32 og måtte derefter frem til amnestiloven i 1840 leve i eksil.
kontrarevolution", som "Bonaparte" gennemførte, et synspunkt, der i årevis provokerede Napoleon. Eksil Madame de Staëls eget liv var stærkt omtumlet. Hendes indstilling til revolutionen såvel som til Napoleon var først positiv, bestemt af hendes fremskridtstro, siden afgjort kritisk, og tvang