kontraktion
Kontraktion, (lat. contractio, af contrahere), sammentrækning; forkortning.
Kontraktion, (lat. contractio, af contrahere), sammentrækning; forkortning.
kontraktion, baseret på en vekselvirkning mellem trådformede proteiner, myofilamenter. Af disse findes to hovedtyper, aktin- og myosinfilamenter, som under forbrug af energi (leveret af energimolekylet ATP) forskydes langs med hinanden, hvorved der opstår en mekanisk kraft, som kan forkorte, kontrahere
kontraktion af muskulaturen i mundbund og tunge presses fødebollen bagud mod svælget. I begyndelsesfasen kan synkningen afbrydes, men når fødebollen når tungens bageste del, skrider synkningen automatisk videre, styret af komplicerede reflekser uden for viljens kontrol. Respirationen standser reflektorisk under
kontraktion), hvor man skriver begyndelsen og slutningen af ordet og eventuelt nogle af de mellemste bogstaver; og endelig særlige tegn. I tidlige bogtryk findes de samme abbreviaturer som i håndskrifterne. I Danmark blev de sjældnere efter midten af 1500-t
kontraktion) af skelettets muskulatur. Når en nerveimpuls ankommer til nerveenden, frigøres stoffet, som derefter bindes til receptorer på overfladen af målcellen. De efterfølgende organ- eller cellespecifikke virkninger er, at hjerterytmen falder, og små blodårer (arterioler) udvides, hvilket fører til sænkning
kontraktion og i kirtelceller sekretion. Betegnelsen Aktionspotential kaldes undertiden aktionspotentiale, men denne betegnelse er fejlagtig, da et potentiale ikke er et elektrisk fænomen, men ifølge Den Danske Ordbog "iboende muligheder der endnu ikke er kommet til udtryk; anlæg, evne el.lign
kontraktion af glat muskulatur i karvægge. Opbygningen af pladethromber og blodkoagler er hensigtmæssig for standsning af blødninger som følge af karlæsioner, men de opstår også i blodkar, hvor endothelet blot er læderet (fx som følge af åreforkalkning), uden at karret
kontraktion af flere sæt lukkemuskler, mens de åbnes efter et vægtstangsprincip styret af et system af åbnemuskler fasthæftet til den lille del af dorsalskallen, der ligger bag hængslets omdrejningspunkt. Yderligere muskelsæt styrer skallernes position i forhold til stilken. Larvestadiet er
kontraktion af vokaler. Stemte lukkelyde findes ikke, men etruskerne bevarede alligevel d og b i deres alfabet, eftersom disse findes i det latinske alfabet, der bygger på det etruskiske. Nogle lyde gengives forskelligt, både i den etruskiske skrift og i
kontraktion) i et Banachrum har et entydigt bestemt fikspunkt. Sætningen er første gang klart formuleret i en afhandling fra 1922 af S. Banach, men den går tilbage til arbejder af L. Kronecker i 1869 og ikke mindst den franske matematiker