konstituere
Konstituere, 1. udgøre grundlaget for; 2. ansætte midlertidigt; 3. stifte fx en forening.
Konstituere, 1. udgøre grundlaget for; 2. ansætte midlertidigt; 3. stifte fx en forening.
konstitueret) 1990 Walter Dalland 1990-98 Jens Brandorff 1999 Thomas Martin Nielsen 1999-2000 (konstitueret) Ove Kreisberg 2000-2007 Dorthe Enger 2007-2011 Lise Baadsgaard Jepsen 2011-2020 Kirsten Habekost 2020-2021 (konstitueret) Sofie Paludan 2021-2022 (konstitueret) Louise Holte
konstituerede sig med valg og regeringsdannelse i september, hvorefter militærstyret blev ophævet. På sovjetisk initiativ oprettedes den 7. oktober en selvstændig tysk stat i østzonen, DDR, som Sovjetunionen overgav sine beføjelser. Vesttyskland 1949-1990 Med valget til Forbundsdagen i august
konstitueret", ikke en "konstituerende" forsamling, og medlemmer af Assemblée constituante kunne ikke vælges til den. Mangelen på rutinerede politikere viste sig hurtigt skæbnesvanger, da modstanden imod kongedømmet tog til, især efter at Frankrig i april 1792 havde indledt krigen med
konstitueret som et selvstændigt fag. Hvornår det egentlig skete, kan der være delte meninger om. Grundlæggelsen af almueskolevæsenet i begyndelsen af 1800-t. er en skelsættende begivenhed i den danske skoles historie og naturligvis også særdeles vigtig i modersmålsundervisningens historie
Palle Birkelund, rigsbibliotekar 1952-1982 Torkil Olsen, konstitueret rigsbibliotekar 1982-1986 Erland Kolding Nielsen, overbibliotekar 1986-1995, direktør 1995-2016 Svend Larsen, konstitueret direktør 2016 Læs mere i Den Store Danske Det Kgl. Bibliotek Eksterne links Det Kgl. Biblioteks hjemmeside
konstitueret professor i offentlig ret ved Københavns Universitet 1979-1983, professor i offentlig ret 1983-1996, konstitueret dommer i Østre Landsret 1993-1994, professor i retslære 1996-1999 og dommer i Højesteret 1999-2002. Han blev atter kaldet som professor
Konstituering, det at konstituere; jf. konstituere
konstituerende symbolisme" Parsons identificerede fire komponenter i det symbolske univers. De tre første er kognitive ideer og forestillinger (viden), ekspressive symboler (kunst, æstetik mv.) og moralske værdisystemer. Den fjerde komponent kalder Parsons ”konstituerende symbolisme”, som består af de forestillinger, der
konstituerende tidlig middelalder ca. 700-1000, en blomstrende og ekspanderende højmiddelalder ca. 1000-1300/1350 og en forfaldstid, senmiddelalderen, 1300/1350-1500/1550 i europæisk historieskrivning. To historikere kan fremhæves som repræsentative for de tanker, der lå bag denne begrebsudvikling. Den ene er