konk
Konken er en marin forgællesnegl, hvis store, kraftige skal bliver op til 11 cm. Også andre snegle bærer betegnelsen konk, således i danske farvande rødkonk (Neptunea antiqua), som har en op til 20 cm lang skal, og dværgkonk (Hinia, tre
Konken er en marin forgællesnegl, hvis store, kraftige skal bliver op til 11 cm. Også andre snegle bærer betegnelsen konk, således i danske farvande rødkonk (Neptunea antiqua), som har en op til 20 cm lang skal, og dværgkonk (Hinia, tre
Minya Konka, bjergtinde i den kinesiske Sichuanprovins; se Gongga Shan.
konks tomme ægkapsler skyller ofte op på stranden. Inden i ægkapslerne udvikles en såkaldt veliger-larve med en lille, spiralsnoet skal og et stort, tvedelt svømmesejl. Hos nogle, fx den almindelige konk, foregår hele larveudviklingen i ægkapslen, og de små
konk og strandsnegl samt hakket persille og evt. andre krydderurter såsom timian, fennikel, laurbærblade, undertiden safran og lidt appelsinskal. Fiskene serveres for sig selv ved siden af suppen, der i hver tallerken hældes over en evt. i olivenolie ristet brødskive
voksen foretrækker den konkens skal. Anvendelse Eremitkrebs kan spises, men er gastronomisk anskuet ikke ret interessant. Den spises meget sjældent uden for Frankrig, hvor den af og til anvendes som fyld i bouillabaisse. Læs mere i Den Store Danske krebsdyr
Konka, bjergtinde i Daxue Shan, den østligste bjergkæde på Det Tibetanske Plateau i den kinesiske Sichuanprovins. Bjerget (7556 m), som rejser sig sneklædt og majestætisk mere end 6000 m over Dadu Hes floddal, betragtes som et af verdens vanskeligst tilgængelige
konk. Søpindsvin er en almindelig spise i Middelhavslandene. Skaldyr omtales ofte som menneskehedens ældste delikatesse, og i Danmark vidner fund af skaldynger fra både ældre og yngre stenalder om, at man allerede dengang spiste især østers, men også hjertemuslinger, blåmuslinger
(Naturen i Danmark)
konk (Buccinum undatum) og rødkonk (Neptunea antiqua), kan både leve på sedimenter og på hårdt substrat og tilhører derfor både infaunaen og epifaunaen. De store snegleskaller „konkylier“, som kan findes opskyllede efter en storm, vil oftest være af almindelig konk
(Naturen i Danmark)
konker har kammuslinger et forsvar. Selv efter at konken har fået skalkanten inden for kapperanden, kan store eksemplarer ved hurtigt at lukke skallerne sammen „puste“ konken væk. Derefter vil det være klogt af kammuslingen at svømme bort. Gift- og gribetænger
(Naturen i Danmark)
konk i 2001. Fra åbne områder i fem danske farvandsafsnit. Jørgen Strunge efter Strand, 2002. C. Andelen af imposex i % hos almindelig konk og rødkonk fra 5 områder i Skagerrak og Nordsøen i 2001. Jørgen Strunge efter Strand, 2002. B