kongruent – fremmedord
Kongruent, (lat. congruens, congruentis), som stemmer overens.
Kongruent, (lat. congruens, congruentis), som stemmer overens.
Inden for geometri er en figur kongruent med en anden figur, hvis den er lige så stor og ligedannet med den anden figur, således at de to figurer nøjagtigt dækker hinanden.
Kongruent bruges inden for grammatik, når ord stemmer overens i fx køn, tal eller person. Læs mere i Den Store Danske kongruens
Kongruent smeltning, det forhold, at et stof, fx mineralet forsterit, smelter ved en konstant temperatur til en smelte, der har den samme kemiske sammensætning som mineralet. Modsætningen hertil er inkongruent smeltning.
kongruente (geometrisk ens), når de ved en flytning kan bringes til at dække hinanden. Fx er to trekanter kongruente, når to sider og den mellemliggende vinkel i den ene er parvis lig to sider og den mellemliggende vinkel i den
kongruente). Enhver flytning i planen er enten en parallelforskydning eller en drejning om et punkt i planen eller en sammensætning heraf. En afbildning, der yderligere tillader spejling (symmetri) i en linje, kaldes også en flytning. Tilsvarende kaldes en afbildning af
Inkongruent, (lat. in- u-, ikke- + kongruent), uoverensstemmende; ikke kongruent.
kongruente modulo \(n\) (hvor \(n\) er et naturligt tal), hvis differensen \(a-b\) er delelig med \(n\), og dette skrives \(a≡b\ (\text{mod}\ n)\). Eksempelvis er \(7≡31\ (\text{mod}\ 12)\). Kongruensbegrebet er af grundlæggende betydning i talteorien; det
kongruente, hvis de ved en flytning i rummet kan bringes til at dække hinanden. Der gælder det bemærkelsesværdige resultat, at to kurver i rummet er kongruente, netop når de har den samme krumning (bøjning) og torsion (twist). Læs mere i
Et antiprisme er et halvregulært polyeder, begrænset af to parallelle, kongruente \(n\)-kanter og af \(2n\) ligebenede trekanter. De to \(n\)-kanter er drejet \(\frac{180^\circ}{n}\) i forhold til hinanden. Læs mere i Den Store Danske polyeder polygon