kongeveje
Kongevejene var de første veje i Danmark der var anlagt efter en overordtnet plan og kaldes derfor kunstveje i modsæning til tiden alfare veje som var skabt af trafikken. Kongeveje (via regis) var lukket med bomme og måtte kun benyttes
Kongevejene var de første veje i Danmark der var anlagt efter en overordtnet plan og kaldes derfor kunstveje i modsæning til tiden alfare veje som var skabt af trafikken. Kongeveje (via regis) var lukket med bomme og måtte kun benyttes
Kongevejen, karavanevej fra Aqaba til Damaskus. Kongevejen, som omtales i GT, kan spores tilbage til bronzealderen. Den blev udbygget af kejser Trajan 111-14 og efter ham kaldt Via Nova Traiana.
kongevejene fra 1500-tallet, chausseerne fra 1800-tallet og motorvejene fra 1900-tallet. Tre typer kunstveje Kongeveje De ældste kunstveje i Danmark er kongevejene mellem de kongelige residenser, der blev påbegyndt af Frederik 2. i 1584 fra København til Kronborg
kongeveje, som den almindelige befolkning først senere fik adgang til, var bygget til hurtig trafik uden sporkørsel med såkaldte kuskevogne, der i begyndelsen blev trukket af tre heste side om side. Ved de store vejreformer i slutningen af 1700-t
kongevejene i sin Alvej og kongevej (1973). Arkæologen Georg Kunwald (1918-2013), som ledede udgravningen af Tibirke Oldtidsveje fra 1943, har ligesom Mogens Schou Jørgensen (1950-2013) og Jens Vellev udgivet flere arkæologiske undersøgelser af veje og broer. I nyeste
kongeveje, hvor rejsehastigheden kunne fordobles til 12-16 km/t i trav. Dagsrejsernes afstand blev derfor længere; samme udvikling indtraf efter ibrugtagningen af de nye hovedlandeveje mellem landsdelene i begyndelsen af 1800-tallet. Med jernbanernes udbredelse i slutningen af 1800-tallet
Kongevej gennem Rude Skov og forbindelsen til Birkerød Kirke) betød, at stedet på et tidligt tidspunkt blev en naturlig rasteplads for handlende og rejsende. Dette forklarer formentlig tillige, hvorfor der så tidligt som i 1600-tallet var grundlag for en
kongeveje, som var forbeholdt kongens hof og udvalgt adel. Kongevejene var kunstveje, der havde en jævnet kørebane, hvorfor den lette kuskevogn kunne køre i trav – dobbelt så hurtigt som almindelige vogne på de alfare veje. Kuskevognenes passagerer sad på puder
kongeveje, men det kan næppe være korrekt, fordi kongevejene fra 1580'erne som oftest var belagt med grus og sand. Kun opkørsler til broer kunne være belagte med sten. Mange af de veje, som Paulsen omtaler, er siden forsvundet, men
kongevej-sten, som er en runesten med indskriften ”Brune og hans brødre lod [denne sten rejse] efter deres fader Thorlak og deres broder Esge”. Læs mere i Den Store Danske folkekirken kirkearkitektur sogn provsti stift Københavns Domkirke oversigt over folkekirker