konfirmand
Konfirmand, (ty. Konfirmand), ungt menneske, som skal konfirmeres.
Konfirmand, (ty. Konfirmand), ungt menneske, som skal konfirmeres.
konfirmand mødte op i kirke den førstkommende søndag efter sin konfirmation. Ved indgangen til 1900-tallet begyndte nyslåede konfirmander imidlertid at gå til alters om mandagen, og herefter festede mange i deres såkaldte andendagstøj. I dag er det blevet en
konfirmand", holdes en opbyggelig tale af en prominent person, ofte en politiker, hvorefter der er musik og underholdning. Den første organiserede borgerlige konfirmation blev gennemført i 1915 i København af arbejderbevægelsens Foreningen mod Kirkelig Konfirmation, der i 1924 ændrede navn
Konfirmand" og i debutromanen Mellem 12 og 17 (1881, under pseudonymet Arne Wendt). Hovedværket er dobbeltromanen Terese Kærulf (1894) og Helsen & Co. (1900) om en voksen kvindes udviklingsproces og kamp for at få kærlighed og arbejde til at hænge
konfirmand- og menighedslokaler og i 1998 en ny og væsentligt større kirkesal, mens den gamle kirkesal blev indrettet til våbenhus. Indvendigt domineres kirken af sine store hvide flader, mens der mod øst er indbygget en apsis med et højt smalt
Konfirmanden), hvor Karlstadt som nykonfirmeret dreng og Valentin som hans far for første gang er på vinstue og kommer galt afsted i forhold til både tjeneren, de andre gæster og interiøret. Valentin udfoldede sig på sin lokale, knudrede dialekt, uforanderlig
konfirmander og minikonfirmander. Det kan være ved at lede babysalmesang. Det kan være ved at have børnekirke under gudstjeneste eller det kan være ved at være praktisk hjælp generelt. Tidligere ville en kirke- og kulturmedarbejdere også være betegnet som en
konfirmationen i dag en vigtig funktion som familiefest ved konfirmandens overgang fra barndom til voksenalder. I mange tilfælde vil selve festen og den efterfølgende blå mandag blive tillagt den største vægt. Læs mere i Den Store Danske borgerlig konfirmation kirkeritual
konfirmand, addend -ant, -ent som udfører en handling fabrikant, regent -at substantivsuffiks konsulat adjektivsuffiks separat -cipere -gribe anticipere -ducere lede, -føre deducere -ere infinitivsuffiks regere -ficere gøre til, bevirke pacificere -in adjektiver; som substantiv kemiske stoffer feminin, stearin -ion handling
Pacem, (lat., egl. fred), betegnelse for flere fænomener inden for katolicismen: 1 tavle med gudslammet, som rækkes nadvergæsterne til kys. 2 mønt med Kristusbillede i rosenkransen. 3 slag på kinden, som gives konfirmanden for at symbolisere kristenlivets trængsler.