konfekture
Konfekture er finere chokolade og sukkervarer. Læs mere i Den Store Danske slik
Konfekture er finere chokolade og sukkervarer. Læs mere i Den Store Danske slik
konfekture, Slik er et nydelsesmiddel, der kan stille lækkersult eller bruges som trøst, belønning, stimulans eller gave. Hovedgrupper Hovedgrupperne er chokolade, bolsjer, karamel, lakrids, vingummi, tyggegummi og flødeboller. Brugen og smagen er kulturelt bestemt, men over næsten hele verden er
konfekture, som smagsstof i drikkevarer, skrå og medicin samt i hostemedicin. Roden smager sødt, hvilket skyldes indholdet af 5-7% glycyrrhizin, et saponinlignende stof. Lakridsplanten dyrkes især i Rusland, Iran, Spanien og Indien. Rødderne er modne til at blive høstet
konfekture. Tørrede valnødder er i handelen hele i skallen, som kerner, hakkede samt malede. Valnøddeolie er populær til bl.a. salater og marinader. Sort eller amerikansk valnød (Juglans nigra) har en tyk, mørk skal, er større og stærkere smagende end europæisk
konfekture, i saucer, og appelsinsaft danner grundlag for en lang række drikkevarer. Den revne eller strimlede skal anvendes rå el. kandiseret som krydderi i marmelader, kager og desserter. Udstrakt brug af konserverende kemikalier gør brug af appelsinskal problematisk. Den bitre
konfekture beregnet på at klare halsen. Halspastiller fremstilles af gummi arabicum, sukker og glukose tilsat smagsstoffer som mentol, lakrids, anis, citron mv. Den første danske mærkevarehalspastil var Delfa fra 1922; siden kom bl.a. Gajol i 1933. Læs mere i Den
konfekture og anvendes i farmaceutiske produkter som suppositorier og i kosmetiske produkter som læbestifter. Erstatninger for kakaosmør En række billigere fedtstoffer fra planteriget anvendes som erstatning for kakaosmør. Disse plantetalg har typisk skarpere smeltepunkter end kakaosmør. Læs mere i Den
konfekture, flødekaramel, fremstilles af sukker, glukosesirup og mælk eller smør; det tilsættes ofte hakkede nødder eller smagsstoffer som lakrids og chokolade. Mærkevarekarameller kom på det danske marked omkring 1900. Oprindelig blev ordet karamel anvendt om bolsjer og medicin, jf. brystkarameller
anvendes konfekt især til jul samt som gave. Tidligere kendtes også begravelseskonfekt. Det latinske conficere er også stammen i relaterede begreber som konfekture og konfiture, der i dag betegner det samme som konfekt. Læs mere i Den Store Danske slik
kultur brugtes det som attribut til flodguder og til gudinderne Concordia, Fortuna og Isis. I nutiden fremstilles overflødighedshorn almindeligvis af kransekageringe; fyldt med forskellig konfekture bruges de ved bryllupper og andre festlige lejligheder. Overflødighedshornet er sammen med kringlen bagerlavets symbol.