kompromis
Kompromis, aftale eller forlig opnået ved gensidige indrømmelser.
Kompromis, aftale eller forlig opnået ved gensidige indrømmelser.
kompromis er et politisk kompromis, som blev indgået med henblik på at sikre fortsat dansk medlemskab af EU, efter at danskerne havde stemt nej til Maastrichttraktaten. Kompromiset blev hovedsagelig udformet af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF og fik efterfølgende
kompromis Kompromiset blev at lade amerikanerne stemme på valgmænd i deres respektive delstater. Disse valgmænd kunne så efterfølgende stemme på en præsidentkandidat. Tanken var, at valgmændene ville bestå af de fremmeste medlemmer af de lokale samfund, og blandt dem ville
Luxembourg-kompromisset var en aftale i 1966, som i en række år sikrede EU's medlemsstater, at de kunne nedlægge forslag mod forslag, som var i modstrid med deres vitale interesser. Luxembourg-kompromisset gælder ikke længere. Se også EU og
kompromis, Luxembourgforliget, som blev vedtaget i januar 1966, gav reelt medlemslandene mulighed for at nedlægge veto mod en flertalsafgørelse i forhold, hvor nationale interesser stod på spil. Vetoretten kom til at spille en væsentlig rolle i den danske debat frem
kompromis den 4. april. Konflikten kom til at befæste en udvikling mod en mere tilbagetrukket politisk rolle for kongehuset i det danske, konstitutionelle monarki. Påskekrisens baggrund Krisen udløstes af en uenighed om det sønderjyske grænsespørgsmål mellem den socialdemokratisk støttede radikale
kompromis mellem præformation — af det genetiske DNA-program i det befrugtede æg indeholdende en indirekte "plan" for fosterudviklingens komponenter, men ingen plan for selve den voksne organisme — og epigenese — af den række af strukturer, der dannes i løbet af de
kompromis, som gik ud på, at man stadfæstede vetoretten med det såkaldte Luxembourg-kompromis. Luxembourg-kompromisset Luxembourg-kompromisset går ud på at på trods af, hvad der står i traktaten, om at beslutningskompetencen for en række policy områder skulle overgå
kompromis, Europarådet fra 1949, blev en kombination af en rådgivende forsamling og et ministerråd, hvori beslutninger krævede enstemmighed. Dette lå langt fra de føderalistiske idealer, men ikke desto mindre blev Europarådet et vigtigt debatforum for europæisk integration i 1950'erne
kompromis, som dannede grundlag for en ny dansk folkeafstemning om Maastrichttraktaten i 1993. Det nationale kompromis indeholdt bl.a., at Danmark skulle have et forbehold over for forsvarssamarbejdet i EU. Ved EU-topmødet i Edinburgh i december 1992 accepterede de andre