kommutativ
Kommutativ, (se kommutere), ombyttelig.
Kommutativ, (se kommutere), ombyttelig.
Den kommutative regel, se algebraisk struktur.
kommutativ og ikke-kommutativ harmonisk analyse, eftersom gruppen \(G\) er kommutativ eller ej. Fourieranalyse udgør kernen i den kommutative harmoniske analyse, som fik en velafrundet udformning ca. 1940 via arbejder af L.S. Pontrjagin (1908-1988) og A. Weil. De simple
kommutativ ring er multiplikationen kommutativ (dvs. rs = sr for alle r og s). For n ≥ 1 udgør n × n-matricerne en ring, der ikke er kommutativ for n > 1, se matrix. Ringen R kaldes et integritetsområde, når den er
kommutative regel samt en distributiv lov. Matricer med multiplikation opfylder den associative regel, men ikke den kommutative. For en algebra, dvs. en ring, der indeholder et legeme i sit centrum, kan som eksempel nævnes polynomier med hele eller komplekse koefficienter
kommutativ, endimensional Lie-gruppe. Ikke-kommutative Lie-grupper er fx Heisenberg-gruppen, der optræder i kvantemekanik, den ortogonale gruppe i rummet, \(O(3)\), bestående af spejlinger og rotationer, samt gruppen \(SL(2, \mathbb{R})\) bestående af \(2\times 2\) matricer
kommutativ gruppe, en gruppe, hvor kompositionen, "regneoperationen", fx betegnet \(*\), opfylder den kommutative regel: \(a * b = b*a\) for alle \(a\) og \(b\) fra gruppen. De rationale og de hele tal med addition som komposition er eksempler på abelske grupper. Læs
Kommutativ harmonisk analyse Sådan kaldes den abstrakte Fourieranalyse, som udvikledes i 1930'erne. I denne teori betragtes Fourierrækker, Fourierintegraler og næsten-periodiske funktioner som specialtilfælde af funktionsteori på visse kommutative grupper, hvor der eksisterer et invariant mål kaldet Haar-målet
kommutativ gruppe\(M\) med kompositionsregel + er en modul over en given ring\(R\), når der er en multiplikation med ringelementer, således at fire betingelser er opfyldt. Multiplikationen tilordner til elementer \(r\) i \(R\) og \(m\) i \(M\) et element \(rm
kommutativ. Gennem arbejder af først og fremmest von Neumann og I.M. Gelfand er det vist, at de kommutative \(C^*\)-algebraer kan beskrives som kontinuerte funktioner på et topologisk rum. I fysikken kan den klassiske mekanik også beskrives vha. et topologisk