kollidere
Kollidere, (lat. collidere), støde sammen.
Kollidere, (lat. collidere), støde sammen.
kolliderede flere gange med store kontinenter; det resulterede i gentagne bjergkædefoldninger. Når Europa løsrev sig, efterlod det nogle gange dele af sin kontinentskorpe hos kollisionspartneren, men i det lange løb voksede kontinentet mod vest og syd. Der skelnes mellem et
kolliderende atomer er den samme før og efter kollisionen, samt uelastiske kollisioner, i hvilke en del af den kinetiske energi anvendes til at excitere eller ionisere de kolliderende atomer. Elastiske kollisioner Tanken om at udlede luftarternes egenskaber fra atomernes eller
kolliderede her med et foranliggende øbuesystem. Det næste tilvækstbælte, Altaiderne, blev tilføjet, da Asien under sin drift var nået nord for ækvator. Altaiderne er opbygget af tidligere øbuesystemer, som blev forenet med Asien i løbet af Palæozoikum frem til Yngre
kolliderede med Laurentia (grundfjeldsområderne i Nordamerika, Grønland, NV-Skotland). I Devon var Laurusia præget af ørkenklima, og der aflejredes et udbredt dække af røde flod- og vindaflejrede sandsten, Old Red Sandstone. I Karbon-Perm kolliderede det store Gondwana-kontinent med
kollidere. RHIC kan accelerere protoner op til 250 GeV og tunge ioner af guld (for eksempel 197Au i ladningstilstand Q=79+) op til 100 GeV pr. kernepartikel (nukleon). Ved at kollidere atomkernerne, opnår man at energien i tyngdepunktssystemet er to
kollidere protoner og ligeledes forskellige tunge atomkerner (tunge ioner), ved de højeste kollisions energier i verden. LHC, begyndte at accelerere protoner i 2008, men den regulære drift startede først i 2010 efter et teknisk uheld i en sektor af de
kolliderede selve Gondwana med Laurusia, og en fortsat pladekonvergens i Tidlig Karbon bevirkede, at der rejste sig et sammenhængende, bredt system af bjergkæder omkring den bugtede kollisionssutur. Nedslidte og "rodløse" rester fra disse "senpalæozoiske alper" findes nu i Quachita-foldebæltet
kolliderede med Asien, og den kulminerede i perioden fra Tidlig Tertiær til Tidlig Kvartær. I perioder skønnes hævningen at have andraget 1-1½ cm pr. år. Deformationen rykkede trinvis sydpå inden for Den Indiske Plade; herved blev sedimenterne og det
kollidere ved høje energier. Sammenlignet med det nuværende eksperiment ved LHC har kollisioner af elektroner og positroner den fordel, at man skaber færre partikler per sammenstød. Det kan derfor være lettere at lave præcise målinger. Til gengæld kan man lade