kobberkis
Kobberkis, vigtig kobbermalm, se chalcopyrit.
Kobberkis, vigtig kobbermalm, se chalcopyrit.
kobberkis) og sphalerit (zinkblende) samt anhydrit og baryt. Desuden indeholder "røgen" mangan, som forbliver opløst og derfor spredes ud over havbunden, hvor det indgår i mangannoduler. Skorstenene består, foruden af sulfider, af anhydrit og baryt. Når sulfidmineralerne udfældes i sprækker
kobberkis, messinggult mineral med metalglans, som er et af de vigtigste kobbermineraler i kobbermalme, fx i kobberporfyrforekomster. Chalcopyrit har hårdheden 4 og massefylden 4,2 g/cm3. Det krystalliserer tetragonalt og har sammensætningen CuFeS2. Mineralet udskilles ved størkning af magmatiske bjergarter
kobberkis), galena (blyglans) og arsenopyrit. Ved forvitring af de guldholdige bjergarter frigøres guldpartiklerne og skylles sammen med kvarts ud i floder som grus, hvor guldet på grund af sin store tyngde koncentreres i tungsandsforekomster (placers). I enkelte tilfælde findes store
op til flere kilometer på den længste led. De er dannet ved, at cirkulerende, hydrotermalt vand har afsat mineraler i sprækkerne. Der skelnes mellem gangmineraler som kvarts, calcit og siderit og malmmineraler som blyglans (galena), zinkblende (sphalerit) og kobberkis (chalcopyrit).
ud over kryolit er siderit (jernspat), galena (blyglans) med et indhold af sølv på 0,7%, sphalerit (zinkblende), chalcopyrit (kobberkis), kvarts, topas og flusspat. Et antal sjældne mineraler er først beskrevet fra Ivittuut, fx bøggildit, bøgvadit, jarlit, kryolithionit og weberit.
kobberkis). I Cumberland og North Lancashire i England findes små, men ret rene hæmatitlejer, der har haft stor betydning for den engelske industri. Kvartsbåndede malme, BIF, udgør mægtige lejer flere steder på kloden og er af meget høj alder, ældre
Kobberkis, som optræder i mange kobbermalme, kan ved reducerende smeltning udskille lidt jern, især hvis man tillige har brugt hæmatit som flusmiddel. Man må have bemærket dette nye metal ved dets afvigende farve og duktilitet og ved dets rustdannelse. Det
kobberkis), galena (blyglans), sphalerit (zinkblende), magnetit og baryt. Kismalme er meget udbredte i den skandinaviske fjeldkæde og i Appalacherne. Desuden findes de i grønstensbælter på Det Baltiske Skjold, i Canada og Australien samt i "det iberiske pyritbælte". Kurokomalm er ligeledes
Kismineraler, (1. led af ty. Kies 'grus'), en række mineraler, der består af metal og sulfid (S2-), fx arsenkis (arsenopyrit, FeAsS), pyrrhotit (magnetkis, Fe1-xS), pyrit (svovlkis, FeS2) og chalcopyrit (kobberkis, CuFeS2).