klerikalisme
Klerikalisme, (lat. klerikal + -isme), stræben efter at øge kirkens politiske magt.
Klerikalisme, (lat. klerikal + -isme), stræben efter at øge kirkens politiske magt.
klerikalisme, det forhold, at kirken og gejstligheden spiller en selvstændig og vigtig rolle i et lands politiske system. Betegnelsen vandt udbredelse under og især efter Den Franske Revolution i de katolske europæiske lande og i Latinamerika i en kamp mellem
klerikalismen. Han var tidligt positivt indstillet over for Preussen og medvirkede i 1871 til at sikre Bayerns og Sydtysklands tilslutning til Det Tyske Rige. Som gesandt i Paris i perioden 1874-1885 og statholder i Elsaß-Lothringen i perioden 1885-1894 søgte
klerikalisme og censur og var præget af en liberal opbrudsstemning, som havde bredt sig fra Julirevolutionens Paris til hele Europa. Anastasius Grün blev forbillede for tidens unge politiske lyrikere og for "Junges Deutschland". Efter martsrevolutionens sejr i 1848 blev han
Antiklerikalisme er holdningen imod, at kirken/gejstligheden spiller en selvstændig og vigtig rolle i politik, se politisk klerikalisme.
(Dansk Biografisk Leksikon)
klerikalisme som inden for den social-realistiske skønlitteratur. Ud af opgøret, som Hansen foretog især med marxismen, fremstod hans retssyn som det bærende element i hans hele livsanskuelse. Og dette retssyn, den ældste arv fra tingalmuen i landsbygden i tidlig
(Danmarkshistorien)
klerikalismen er de borgerlige klassers ypperste midler til at holde arbejderklassen nede i økonomisk ufrihed og åndelig uvidenhed, og i betragtning af, at vor daglige agitation må gå ud på at underminere disse tre overklassefaktorer, vedtager kongressen, at al repræsentation